Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

tirsdag den 10. december 2013

Kongeligt træf til Mandela-afsked

Kronprins Frederik ankom i formiddags sammen med statsminister Helle Thorning-Schmidt, til den store mindeceremoni for Nelson Mandela i Sydafrika. Og de to var langt fra de eneste. Fra hele verden var repræsentanter på plads på FNB fodboldstadionet (Soccer City) i Johannesburg-bydelen Soweto.
USA's nuværende og to tidligere præsidenter; Barak Obama, George Bush og Bill Clinton med fruer var at finde på ærespodiet, samt regeringsledere, musikere, skuespillere og kongelige fra hele verden.


Fyrstinde Charlene er født og opvokset Sydafrika, så måske var det derfor hun - og ikke fyrst Albert - der repræsenterede Monaco i dag. De to "nyudklækkede" konger fra hhv. Belgien og Holland, Felipe og Willem-Alexander var der, og kronprins Felipe fra Spanien fandt sammen med "kollegerne" fra nord, kronprins Haakon og kronprinsesse Victoria.
Kronprins Frederik fik hilst på præsident Obama, inden han holdt sin tale (præsidenten, vel at mærke) der vakte stor begejstring på stadion i Soweto. 

- Først og fremmest var Mandela et menneske med stort M. Han prædikerede tolerance, demokrati og frihed. Det er, hvad vi først og fremmest husker ham for.

Mandela var en statsleder. Det er vores lederes opgave at se til den side. Men det er det menneskelige, jeg hæfter mig ved omkring Mandela. Han var jordnær, og det har været fantastisk at møde ham flere gange og opleve hans åndsfriske og glade person. Det vil jeg altid bære i mig. Det gælder om at lytte og være til stede som menneske. Det kunne Mandela, sagde kronprinsen, da han forlod mindeceremonien umiddelbart efter, at Obama havde talt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar