Det skal der ikke laves om på.
- Julens traditioner står ret fast, og det vil jeg meget nødigt lave om på, netop fordi vi ikke bor her til daglig. Vi kommer jo herover for at holde jul, og så skal det være på samme måde. Det kan være, vi ville lave om på det fra gang til gang, hvis vi boede her altid, eller hvis vi holdt jul i byen på Amalienborg, mener Dronningen, som dog finder tanken om at blive i København nærmest utænkelig: - Jul i byen? Så er der da ikke julestemning.
Dronningens personlige favorit i den diskret doserede mængde af julepynt er en fint klippet julekrybbe, komplet med Josef og Maria, Jesusbarn, engle, vise mænd, dyr og hyrder på marken. Den er skabt til kaminhylden over pejsen i den lille stue, og den kommer frem hvert eneste år. Gerne i selskab med levende lys.
- Jeg mener, jeg lavede den i 1976, og jeg ved godt, hvor inspirationen kommer fra. Vi var på statsbesøg i Belgien det år og havde set nogle vidunderlige flamske malerier i Brügge, som jeg har ladet mig inspirere af. Ja, ikke direkte, men noget af det, præciserer Dronningen. - Den er lykkedes, lyder det med majestætisk underdrivelse, - og derfor har jeg passet godt på den.
Juletræslysene er altid røde. Levende naturligvis. Et juletræ, som kan tændes fra top til fod med et enkelt tryk på en knap, ville aldrig blive accepteret af Dronningen på Marselisborg. Hvad selve pynten angår, skal farverne være varme. Rødt og guld, fortrinsvis. Grunden til dette valg er, at juletræet står i et rum med store vinduer vendt mod øst, hvor lyset nemt kan blive meget koldt. - Vi bruger jo også stuen, når vi ikke har træet tændt, og at sidde under et træ med hvidt og sølv, det ville altså være som at rasle med tænderne, mener dronning Margrethe. - Det påstås, at jeg styrer juletræspyntningen med hård hånd. Men sagen er dén, at man er nødt til at begynde fra oven, når træet er så stort, ellers står man jo og rager tingene ned.
Traditionen med at danse om juletræet, som man gør i de fleste familier juleaften, bruges ikke på Marselisborg: - Huset er sådan indrettet, at vi faktisk ikke kan have juletræet stående frit på gulvet. Det var det heller ikke hos mine forældre. Men vi plejer at synge både en julesang og en julesalme, før vi går i krig med gaverne.
Højt fra træets grønne top, det er den faste julesang, mens det varierer lidt hvilken salme, vi synger. Det bliver besluttet sådan lidt "nej, skal vi ikke? Jo, men altså, det var den samme sidste år. Nå, men det kan vi godt igen."
Desuden synger familien en fransk julesang, akkompagneret af prins Henrik på flygel.
Den kongelige familie hygger sig også sammen juledagene, og er altid faste gæster til julegudstjenesterne i Aarhus Domkirke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar