Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

torsdag den 27. februar 2014

Prinsesse Leonore Lilian Maria

Onsdag eftermiddag blev det afsløret, hvad den lille nye svenske prinsesse skal hedde. Det skete ved det såkaldte konselj – en form for statsråd, hvor kong Carl Gustaf orienterede regering og statschefer om lillepigens navn og titler. Og det blev:

   Prinsesse Leonore Lilian Maria, hertuginde af Gotland.

Navnet Leonore har formentligt aldrig før været på så mange læber, og navnet kommer da også som en overraskelse for de fleste og bliver flittigt diskuteret. Over for den svenske avis Expressen fortæller den stolte far om valget af netop fornavnet Leonore, og svarer følgende: "Jeg kan kun sige, at det var en fælles beslutning, som vi tog sammen. Det er et navn, som vi begge rigtig godt kan lide".

Den lille ny kommer næppe til at opleve navneforvirring i sit svenske hjemland. Ifølge Sveriges Statistik deler prinsessen kun sit navn med 35 personer i det ganske rige. Til gengæld har hun et par navnesøstre i de kongelige kredse; i Holland har prins Constantijn og Laurentien døbt deres yngste datter Leonore Marie Irene Enrica (født 2006) - Og uden 'e' i enden, hedder kronprinsparret i Spanien, Felipe og Letizias ældste datter Leonor de Todos los Santos de Borbón y Ortiz (født 2005)

Samtidig med navnerøbelsen, blev det onsdag offentliggjort at dåben vil finde sted i forsommeren. Det er også meddelt, at dåben skal finde sted i Sverige, i det kongelige kapel, hvor hendes forældre, prinsesse Madeleine og Christopher O'Neill, blev gift. Den lille prinsesse Leonore bliver dermed døbt ind i den svenske kirke, og ikke i den katolske, som hendes far tilhører.

Prinsesse Leonore kan i teorien forvente at skulle tilbringe sine første seks år i USA, hvorefter familien muligvis vil bosætte sig i Sverige, da det forventes, at den lille prinsesse Leonore skal tale et fejlfrit svensk, have en svensk skolegang og svensk studentereksamen, såfremt hun skal indgå i den svenske arvefølge. Hun skal nemlig være i stand til at repræsentere det svenske rige, når hun udfører sine officielle pligter. Det vides dog ikke, hvordan familiens planer er i den retning.

   Lille Leonore med mormor og morfar
   Hollands prinsesse Leonore - her sammen med sin mor,
   Laurentien og onkel Willem-Alexander og tante Maxima.
   Prinsesse Leonor af Spanien - et yndigt lille dukkebarn

tirsdag den 25. februar 2014

Prins Henrik 80 år - Henri de Monpezat, den franske greve (I)

Prins Henrik, Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen, ’Mon cheri’, ’Grandpapa’, ’Henri’, ’Prinsen’ eller ’PH’. Kært barn har mange navne - og den 11. juni i år fylder 'barnet' 80 år. I den anledning har jeg besluttet at kigge lidt nærmere på den unge, charmerende good-looking franskmand, som i 1965 forelskede sig i den unge prinsesse Margrethe fra Danmark, og to år senere giftede sig med hende og dermed blev hele Danmarks prins Henrik. På godt og ondt.
Vi starter med begyndelsen...

Han blev født som greve Henri Marie Jean André de Laborde de Monpezat, den 11. juni 1934 i Talence, Gironde i Frankrig, som ældste søn af André de Laborde de Monpezat (død 1998) og grevinde Renée de Monpezat, født Doursennot (død 2001).


Prins Henrik - eller Prinsgemalen, som han er blevet kaldt siden 2005 - er et dannet menneske, der i sin ungdom gjorde sig fortrolig med blandt andet samfundsfag, orientalske sprog, gastronomi, kunst og musik. Hans barndom og en del af ungdommen blev tilbragt i Vietnam, det daværende Fransk Indokina, hvor faderen varetog familieinteresserne i de industriforetagender m.m., som farfaderen havde grundlagt ved århundredeskiftet.
Tilbage i Frankrig blev han i 1950 student fra gymnasiet i Cahors, og årene efter læste han statskundskab ved Sorbonne i Paris, samt kinesisk og vietnamesisk ved École Nationale des Langues Orientales. Senere studerede han orientalske sprog i både Hong Kong og Saigon.

Efter at have aftjent sin værnepligt i Algeriet 1959-1962, blev han ansat i Asien-afdelingen i Frankrigs udenrigsministerium i Paris. Efter et år flyttede han til London, hvor han i årene 1963-1967 fungerede som ambassadesekretær ved den franske ambassade - alt i alt stod han i en alder af blot 30 år, foran en god karriere. Men så blev den unge Henri forelsket, og ikke i frk. hvem-som-helst, men i den danske tronfølger, prinsesse Margrethe, som han mødte til et bryllup i Skotland hos fælles bekendte.
Diplomaten sagde derefter pænt farvel til en god forfremmelse ved ambassaden, og goddag til et helt nyt liv som prins Henrik af Danmark. 

Da han ankom til sit nye land, den 4. september 1966, blev han hentet i lufthavnen i Kastrup af sin kommende hustru - og meget karakteristisk var det hende der sad på førersædet da de sammen kørte mod Amalienborg. Her har hun siddet siden, i overført betydning, naturligvis.


Det blev en noget sværere omvæltning end den unge Henri havde forestillet sig. For ikke nok med at den dygtige og kontinentale verdensmand måtte lægge øre til, at hans kone havde giftet sig under sin stand, så vidste man i Danmark heller ikke hvad man egentlig skulle stille op med denne kulørte franskmand. I dag fortryder prins Henrik, at han ikke afkrævede sit nye fædreland en stillingsbeskrivelse – og at han ikke lærte sig at tale bedre dansk.

I portrætbogen ’Enegænger’ af den dansk-franske journalist Stéphanie Surrugue, indrømmer prinsgemalen, at en af hans livs største fejl er, at han ikke lærte at tale et ordentligt dansk, og han forstår godt den kritik det har medført:
 "Det har skadet mig meget i det billede, danskerne har af mig. Jeg formoder, at folk må have sagt til sig selv: Denne prins er ligeglad med os, og han vil ikke lære vores sprog, og han ringeagter os uden tvivl. Mange har troet, at jeg ikke ville være dansker", siger han i bogen.

Men han ville gerne være dansker! - Men der var så meget nyt at lære, synes han.

"Naturligvis. Jeg kom til Danmark med et ønske om at integrere mig fuldstændig i mit nye land. Og jeg skulle tage en hel kultur til mig, ikke bare håndplukke de dele af den, som jeg holdt mest af. Jeg skulle lære så meget; landets geografi og historie, skikke og sædvaner - og min egen rolle. Jeg negligerede vigtigheden af sproget. I dag ved jeg, at jeg aldrig kommer til at tale 100 procent flydende dansk. Det ærgrer mig. Det indrømmer jeg gerne".

   Forlovelse - onsdag den 5. oktober 1966

Fortsættes.....

søndag den 23. februar 2014

Kongelige hjem; Schackenborg - Joachim & Marie

Han var bare en lille dreng på ni år, dog født til titlen "prins af Danmark", da han i 1978, fik overdraget sit fremtidige hjem. Og Joachim Holger Valdemar Christian så da også noget betuttet ud, da han sammen med sine forældre og storebror Frederik, stod der foran det store slot i Møgeltønder, og hilste på greveparret Schack, som dengang boede på Schackenborg.

I første omgang var da også forældrene, dronning Margrethe og prins Henrik, der optrådte som værger, idet prins Joachim endnu ikke var myndig - men for dem var det jo vigtigt at sikre deres yngste søn en standsmæssig bolig. Prins Joachim overtog først selv Schackenborg i 1993.
Og det var absolut ikke noget indflytningsklart hjem, han overtog; Slottet var i en elendig stand, og skreg ikke blot efter Gori, men en total renovering. 


Enhver kan regne ud, at et slot på ca. 1600 kvadratmeter, koster mere end blot et dyk i lommen at renovere, men her kom kærligheden, to år senere, prins Joachim til gode. Han fik nemlig hele nationens opbakning, da han den 18. november 1995 giftede sig med den smukke Alexandra fra Hongkong. Det var et vaskeægte eventyr, som begejstrede danskerne. Og da parret flyttede ind på slottet, blev der taget initiativ til en såkaldt "folkegave". Gavens formål var at samle penge nok ind, til at istandsætte det forfaldne Schackenborg. Danskerne viste deres kærlighed ved at forære det unge par godt 13 millioner kroner, og slottet blev sat i stand på alle leder og kanter. 

Udenfor kom der monogram i den store smedejernsport; et J for Joachim og et A for Alexandra, som flettede sig ind i hinanden.....Det er nu alt sammen historie, og et nyt kapitel åbnede sig i 2008, da Joachim giftede sig med Marie Cavallier. Han har selv tegnet det nye monogram; To J'er i guld danner et hjerte omkring det store M.


Schackenborg driver i dag ca. 1000 hektar primært med agerbrug, blandt andet vinterhvede og rug til brød. Dog dyrker slottet også vinterraps, majs, kartofler og juletræer. Senest har godset også taget fat på en studeproduktion med 800 dyr og en planlagt årlig slagtning på 400 dyr.
Der er otte fastansatte på slottet, og prins Joachim deltager selv aktivt i bedriften, ligesom der indkaldes ekstra assistance, når juletræerne skal fældes.
Schackenborg står i øvrigt - sammen med Frijsenborg, Wedellsborg, Constantinsborg og Gyllingnæs - bag varemærket "De 5 Gårde". Tilsammen producerer de bl.a. kartofler, ost, mel, brød, kyllinger og flere spændende øl.







   1978 - prins Joachim 9 år gammel og slotsherre.
   Tidligere var det Alexandra der boede på Schackenborg
   sammen med prins Joachim og sønnerne Nikolai og Felix.
   Dengang så indgangen til slottet sådan ud...