Tirsdag aften mødte FC København Real Madrid i Parken, i en kamp, der endte 2-0 til de spanske gæster. Dagen før Champions League-kampen, havde Kronprinsparrets ældste søn, prins Christian sammen med en kammerat, fået lov at overvære den 'kongelige' spanske klub træne. Derudover blev det også til et par fine billeder til scrapbogen - bl.a. med stjernen over dem alle, Cristiano Ronaldo.
En video på den spanske avis Marcas hjemmeside viser, at det dog ikke var med stor benovelse og ydmyghed, at en af verdens absolut bedste fodboldspillere fik lov at møde en ægte kongelig. Her ser man en fokuseret Ronaldo løbe ind på banen fra omklædningsrummet, inden en PR-mand tager fat i ham og får ham over til et billede. Fem sekunder senere er Ronaldo væk igen.
Men prinsen havde formentlig alligevel en herlig aften, som det er meget få børn på otte år forundt. Der var også tid til at få taget billeder med andre af Real Madrids knap så store stjerner, ligesom han fik en fik pakke med en signeret bold og en trøje med nummer 8 på ryggen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar