Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

lørdag den 11. juli 2015

Felipe & Letizia - statsbesøg fra Peru

Efter selv at have aflagt statsbesøg i Mexico i sidste uge, var det denne gang kong Felipe og dronning Letizias egen tur til at være værtspar. Tirsdag og onsdag aflagde den peruvianske præsident Ollanta Humala Tasso og fru Nadine Heredia Alarcon, nemlig statsbesøg i Spanien. 
Her blev de modtaget ved El Pardo Paladset i Madrid ved en officiel velkomstceremoni, og senere mødtes de to par på Zarzuela Paladset, hvor de bl.a. spiste frokost og holdt møde.

Og når man nu har slotte nok at tage af, hvorfor så ikke benytte sig af det? Så tirsdag aften inviterede kongeparret på middag på et helt tredje slot, nemlig Det Kongelige Palads (på spansk Palacio Real de Madrid) i Madrid. Det er her større officielle begivenheder i kongefamilien finder sted.
Og det var en vaskeægte Disney-drøm af en gallakjole, dronning Letizia troppede op i ved aftenens middag. Wauw! Hun lignede om nogen en dronning i den store, midnatsblå drøm af en lag på lag på lag kjole, med broderi og det hele. Smuk smuk S.M.U.K.

Smuk og classy var hun i øvrigt også ved morgenens velkomst, i et hvidt Hugo Boss outfit. Og vi starter jo fra en ende af:

   Frokost og møde på Zarzuela paladset


Onsdag aften inviterede det peruvianske præsidentpar traditionen tro, på returmiddag. Den blev holdt på El Pardo Paladset, og denne gang genbrugte Letizia en ved første øjekast, simpel sort cocktailkjole - som ved nærmere eftersyn ikke er helt så simpel endda, den har nemlig den smukkeste broderede ryg, og Letizia har figuren til at bære den. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar