Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

lørdag den 11. april 2015

Dronningen 75 år - Fødselsdagsshow i Musikhuset Aarhus


Onsdag aften fortsatte Aarhus' fejring af dronningen i Musikhuset Aarhus. 

TV 2 og Musikhuset Aarhus stod bag det store fødselsdagsshow, hvor en række kendte og mindre kendte danskere, var samlet til en stor festaften for at hylde majestæten. 

Hun ankom - som etiketten byder - som den sidste sammen med prinsgemalen, og blev modtaget for enden af den røde løber af Aarhus borgmester Jacob Bundsgaard. Inden da havde han på samme måde taget pænt imod kronprinsparret og deres to ældste børn, prins Christian og prinsesse Isabella, samt prins Joachim og prinsesse Marie der ligeledes havde "de to store", prins Nikolai og prins Felix med, hvilket bragte begejstring blandt de fremmødte "tilskuere" foran Musikhuset:

"Nøøj, hvor er de et par pæne fyre," lød det fra en teenagepige med fuld fokus på de to unge prinser, der går i henholdsvis 10. og 6. klasse. - Og godt så de to brødre bestemt også ud i deres knivskarpe jakkesæt og med håret lækkert sat. Nikolai og Felix tog det hele i stiv arm, og så faktisk ud til at nyde den fine opmærksomhed, de fik. 

TV 2 sendte direkte fra showet, og blandt de optrædende var bl.a. Ørkenens Sønner, Rasmus Seebach og Anne Linnet.

   Prins Joachim & prinsesse Marie ankom som de første kongelige.
   Næst i rækken af kongelige ankom kronprinsparret.

   Og så - endelig - hovedpersonen selv, sammen med prinsgemalen naturligvis.
   Der var mange gæster på den røde løber, blandt dem Dronningens tidligere
   svigerdatter, Grevinde Alexandra og hendes mand Martin Jørgensen.
   ...og selvfølgelig statsminister Helle Thorning Schmidt
   Aarhus borgmester Jacob Bundsgaard & frue - samt grev Ingolf & grevinde Sussie.
   Let the show begin...
Aftenens menu bestod af tapas, lime- og dildgravad laks, variation af bønner, terrine af unghane, andebryst gravad med koriander og farin, fransk comté, søde tapas og hvid chokolademousse med nøddekrokant. Vinen var naturligvis af prinsgemalens egen produktion: La Cigarelle du Prince 2012 Cahors og Château de Cayx 2009 Cahors.
   Nikolaj Lie Kaas var konfrancier ved det store show i Musikhuset.

Blandt de optrædende var bl.a. Jonathan Spang, der på underholdende vis kom omkring "kritiske" emner som Kronprinsens famøse tur over Storebælt i januar og den igen aktuelle "prins Henrik som konge". 
Og Anne Linnet kan jo noget med ord, så onsdag aften tog hun det talte ord i sin magt, da hun indledte sin optræden med en tale til dronningen: 
"Hvis man kigger ud i verden og gennem historien, er der ganske få monarker, der har været så vellidt og respekteret som Dem. Jeg tænker, det er, fordi De er en magisk blanding af begavelse, indsigt og menneskelighed. Og så er De kunstner, De er et følelsesmenneske, og De evner at lade de følelsesmæssige indtryk få et udtryk."

   Peter A.G. og Maria Lucia sluttede showet af sammen med det store "Aarhus hold".

   Efter showet gik Dronningen og resten af den kongelige familie kur, og hilste på
   alle aftenens optrædende kunstnere. Hvad Mary laver med/ved Maries kjole er???

   En festlig og underholdende aften er slut...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar