Begejstringen var næsten lige stor hos øko-køerne og de tre kongelige unger, specielt prins Vincent fandt det vildt spændende at se de jublende glade køer springe sommeren i møde, da de i søndags endelig blev lukket på græs efter en lang vinter i stalden.
Omkring 247.000 danskere var søndag med til at fejre de økologiske køers forårsfest på gårde overalt i landet, og kronprinsesse Mary, prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og prins Vincent, samt Fødevareminister Dan Jørgensen deltog i den officielle åbning af Økodag på Sjælland.
"Det er fantastisk, at så mange danskere år efter år tager ud og deler oplevelsen af de dansende øko-køer med de økologiske landmænd til Økodag. Det er utroligt smittende at mærke køernes begejstring for at komme ud på marken, og her oplever danskerne ”live”, hvilken forskel de gør, når de køber økologisk mælk," sagde Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening og påpegede,, at man som forbruger kan være med til at sætte køerne fri ved at vælge øko-mælk.
Alle økologiske køer er sikre på at komme på græs hele sommerhalvåret. Mens kun 16 procent af de ikke-økologiske køer kommer ud af stalden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar