Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

fredag den 20. marts 2015

Statsbesøg fra Holland - Returmiddag


Onsdag aften var det så - som det er traditionen ved statsbesøg - gæsternes tur til at invitere på middag og underholdning. De hollandske værter kong Willem-Alexander og dronning Máxima bød velkommen med kindkys og kram, da deres gæster ankom til Den Sorte Diamant ved havnen i København. 

Der var inviteret 220 gæster til den farvestrålende returmiddag, og måske til ære for vores danseglade majestæt, bestod aftenens underholdning af moderne dans fremført af et hollandsk ensemble fra Het International Choreographic Arts Centre i Amsterdam.

Menuen stod på hummersalat til forret, kalvekød til hovedret, og youghurt-mousse til dessert.


Torsdag den 19. marts

Kong Willem-Alexander og Dronning Máxima signerede kort før afgang fra Fredensborg Slot en vinduesrude. Det har i mere end 140 år været skik, at statsoverhoveder og gæster af fyrstelig rang indridser deres navne i en rude i et af slottets vinduer ved afslutningen på et besøg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar