Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

tirsdag den 17. marts 2015

Statsbesøg fra Holland - dag 1

Er der noget vi har set frem til herpå bloggen, så er det statsbesøget fra Holland som (endelig) startede i formiddags klokken 10.00 da kong Willem-Alexander og dronning Máximas ankom til Vilhelm Lauritzen Terminalen i Københavns Lufthavn. Her stod hele flokken af vores egne kongelige klar til at modtage kongeparret - og når jeg siger hele flokken, så er det virkelig hele flokken; selv prins Richard var med!

Det var et ligeså varmt gensyn som da Kongeparret i juni forrige år besøgte Danmark, dengang blot for en enkelt dag; kong Willem-Alexander smilede stort og slog glad armede ud til siden, da han gik fra flyet ned mod sin værtinde, dronning Margrethe som han har kendt hele sit liv (hun er endda gudmor til ham).


Der blev kysset og krammet og nejet i bedste stil, inden den forholdsvis nyudklækkede Konge sammen med vores egen erfarne Dronning, inspicerede Livgardens Æreskompagni, og bagefter forlod lufthavnen for at køre til Fredensborg. Her blev de varmt modtaget af de mange lokale, som var mødt op ved slottet, og alle var i godt humør. Det danske vejr bød på ægte forårssol, og Willem-Alexander proklamerede at han fik lyst til at blive en hel uge, for at nyde solskinsvejret og den friske luft.


Efterfølgende stillede Regentparret og Kongeparret op til officiel fotografering i Harsdorff Salen, inden de hollandske gæster blev indkvarteret. Meeeen ikke noget med at snuppe en "bette morfar" eller smække fødderne for mageligt op, for der venter Kongeparret et langt program de næste par dage:

Klokken 12.40 modtages Kongeparret af statsminister Helle Thorning-Schmidt på Christiansborg og holder møde med den nederlandske erhvervsdelegation i Statsministeriet, og klokken 13.00 er Statsministeren vært ved en frokost, hvor både hun og Kong Willem-Alexander vil holde tale. 


14.45 deltager Kongeparret sammen med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i seminariet  ’Sustainability of the Quality of our societies’ på Aalborg Universitet i København, hvor der efterfølgende vil være rundbordsdiskussioner, og klokken 15.50 er der reception på Glyptoteket, med nederlandske borgere bosiddende i Danmark.


...Så går der til gengæld lige et par timer uden noget på programmet, inden Regentparret i aften klokken 20.00 er værter ved et gallataffel på Christiansborg Slot. Her deltager Kronprinsparret, prins Joachim og prinsesse Marie, prinsesse Benedikte og prins Richard samt prinsesse Elisabeth. Den del får sit eget indlæg.

2 kommentarer:

  1. Så skønt at se! Selvom de er "familie", er man ikke i tvivl om deres samhørighed og ægte glæde samt venskab og kærlighed til hinanden.
    Familie er en dejlig konstellation og især venskaber. Dem skal man dyrke, holde ved og ære, for det er ikke alle forundt.
    God dag til alle jer på bloggen. Hvor mange skribenter er i og er den mon til salg?

    KH Lissen

    SvarSlet
  2. Wonderful warm friendship between Frederik and Mary and W-A and Maxima- lovely to see these two beautiful couples together.

    SvarSlet