Der var tale om et vaskeægte eventyrbryllup, da Danmarks mest eftertragtede ungkarl fik et rungende JA fra sit livs kærlighed - og den 32 årige australske miss Donaldson blev hele Danmarks kronprinsesse Mary.
På onsdag er det 10 år siden...
Kronprins Frederik smilede sit glade, drengede smil, da han kl. 15.30 med sin lillebror, prins Joachim ved sin side, ankom til Vor Frue Kirke og gik op ad kirkegulvet. Her stod han og blev mere og mere alvorlig, med tårerne pressende i øjnekrogen - og da orgelet gik igang og døren gik op, så det nærmest ud som om, Joachim sagde: "Nu klapper fælden". Noget muntert blev der ihvertfald sagt, det kunne tydeligt ses på Frederiks glade smil midt i tårerne, som fik frit løb, da hans smukke Mary sammen med sin far, John Donaldson, trådte ind i kirken.
Lidt før var hans forældre, dronning Margrethe og prins Henrik ankommet, og inden de satte sig til rette gik de op og hilste på deres søn og hans forlover, som jo - nåh ja, også var deres søn. Farmand slog beroligende sin søn på skulderen, og gav ham et kindkys.
Mere end 15 forskellige blomster indgik i brudebuketten, og var bl.a. hentet fra haverne ved Fredensborg og Gråsten Slot - og såmænd helt fra Tasmanien, hvor kviste med blade og bær fra eucalyptus kom fra. Det var blomsterdekoratør Erik Buch der havde skabt buketten, ligesom han havde stået bag den helt fantastiske udsmykning i kirken, hvor der var pyntet fra gulv til loft med roser, nelliker, pæoner og tasmansk eukalyptus.
Efter brylluppet bragte noget familie Marys brudebuket til Skotland, og lagde den hvor den naturligvis skulle ligge; på hendes elskede mors grav.
De små brudebørn var "hentet" i den nærmeste familie; Brudepigerne i de søde rosenfarvede kjoler, som var valgt af Mary og hendes svigermor, var døtre af Marys søstre, og brudesvendene var den dengang fire-årige prins Nikolai, og den jævnaldrende greve Friedrich Richard, prinsesse Benedikte og prins Richards ældste barnebarn. De voksne brudepiger var Marys søstre, Jane Stephens og Patricia Bailey, og veninden gennem mange år, Amber Petty.
Kongelige var hele Europa var samlet i København under bryllupsfestlighederne, som havde varet en hel uge op til selve bryllupsdagen. Hele seks regenter var samlet i kirken den fredag; foruden dronning Margrethe og prins Henrik, som naturligvis var selvskrevne, deltog Sveriges konge, Carl Gustaf sammen med dronning Silvia, Norges kong Harald og dronning Sonja, Belgiens kong Albert og dronning Paola, den hollandske dronning Beatrix, og Luxembourgs regerende storhertug Henrik og storhertuginde Maria Teresa, samt den spanske dronning Sofia uden kong Juan Carlos. Derudover var alle de yngre kongelige (Frederik og Marys egen generation, om man vil) naturligvis med, og den ene flotte kjole efter den anden kom valsende op ad den røde løber. Ingen dog smukkeste end bruden, naturligvis. En kommende brud var der også blandt gæsterne, nemlig Letizia Ortiz, som ugen efter det store danske royale bryllup, selv blev gift med en prins - spanske kronprins Felipe.
Efter vielsen kørte parret en to kilometer lang tur gennem Københavns menneskefyldte gader i åben karet, og blev hyldet af folket - jubel og flag, både danske og australske fyldte gaderne, der var virkelig tale om en folkefest.
Parret blev kørt til Amalienborg, hvor de vinkede fra balkonen - og derefter gik turen til Fredensborg Slot, hvor selve bryllupsfesten blev holdt i et stort festtelt i slotshaven.
Både dronning Margrethe, prins Henrik, John Donaldson og kronprins Frederik holdt meget personlige taler under middagen, og dronningen sendte bl.a. i sin tale, en kærlig tanke til dronning Ingrid og til Marys mor, Henrietta: "To mennesker må vi savne på denne højtidsdag; Din mor, Mary, som vi aldrig fik lov at kende, og mormor, Frederik, som ikke nåede at opleve Marys indtog i dit hjerte og i dit land"
Mit liv var indtil da en stræben efter at skabe en større selvstændighed - mine muligheder var store, og min verden ofte ensom. Så rejste du ind i min verden, og meget er allerede hændt.
Dette øjeblik er "os to" - nye sammen, unge sammen, uskyldige sammen, forelskede sammen - bare sammen. Du giver mig tryghed, glæde og lykke.
Jeg er nærmest ved at boble over af spørgelyst på, hvad den nærmeste og fjerneste fremtid vil bringe for os - og det er dig der skal svare.
Jeg elsker dig, Mary - kom lad os gå, kom lad os se - gennem tusind verdener venter vægtløs kærlighed....."
Sådan lyder et lille udpluk af kronprins Frederiks tale til sin brud, fredag den 14. maj 2004. En meget romantisk og personlig tale, fra en mand som ikke altid har haft det nemt i sin rolle som Danmarks kommende konge, men som i sin Mary netop har fundet det han søgte allermest; kærlighed og tryghed!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar