👑🖤⛪️ Der mødte Dronningen et blomsterhav da hun trådte ind i Christiansborg Slotskirke for at sige et sidste farvel til sin elskede Henri.
I sin tale under Prins Henriks bisættelse citerede kongelig konfessionarius Prinsens bryllupstale til Dronningen:
”Jeg kom fra et blomsternes land til en blomstrende have: Syren og guldregn, hyld og bonderose, blomster i parker, i marker og skov, blomster i grøftekanten. Men pigen var dog havens allersomdejligste pynt.”
Det var Prins Henriks ønske at overraske sin Daisy en sidste gang, derfor var blomster og kranse arrangeret som en “blomstrende have”. ❤️
Bisættelsen blev indledt med salmen “I Østen stiger solen op”. Der blev fældet mange tårer, holdt i hånd og sendt kærlige blikke - men der blev også smilet. Kongelig konfessionarius, Erik Norman Svendsen, gennemgik i sin mindetale hele Prins Henriks lange liv fra fødslen i Frankrig, over opvækst i fransk Indokina, til mødet med daværende Prinsesse Margrethe i London og hele livet som Prinsgemal med både gode og dårlige stunder ... (hele talen kommer i et indlæg for sig)
60 gæster var samlet i kirken heriblandt Prins Henriks franske familie samt dronningens søstre, Dronning Anne-Marie med Kong Konstantin og Prinsesse Benedikte. Også Prinsens tidligere svigerdatter og mor til hans to ældste børnebørn, Grevinde Alexandra var inviteret og det samme var erhvervsmanden Fritz Schur, som i mange år har været en nær ven. Desuden deltog statsminister Lars Løkke Rasmussen, Folketingets formand Pia Kjærsgaard, Frankris ambassadør i Danmark François Zimeray og flere medarbejdere fra hoffet.
Den smukke salme "Du, som har tændt millioner af stjerner" afrundede den gribende højtidelighed, inden Prins Henriks båre blev kørt væk til tonerne af 'Prins Henriks Honnørmarch', som normalt bruges til festlige begivenheder. Men det var blot endnu en ting i hele denne afsked, der var helt i Prinsens egen uhøjtidelige ånd ...
Æret være hans minde! 🙏🏻🖤⛪️👑
Dronning Anne-Marie og Kong Konstantin:Det er kun 11 måneder siden at Prinsesse Benedikte selv mistede sin mand, Prins Richard (13. marts 2017): Familien de Monpezat - her Étienne og fru Isabelle: Grevinde Alexandra var naturligvis også inviteret til sin tidligere svigerfars bisættelse. Prins Henrik havde et særdeles godt forhold til alle sine svigerdøtre. Grev Ingolf og Grevinde Sussie:Erhvervsmanden og Kammerherre Fritz Schur:Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Folketingets formand Pia Kjærsgaard:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar