I en pressemeddelelse fra kongehuset blev det torsdag meddelt, at prins Henrik var blevet indlagt på Universitetshospitalet i Aarhus, på grund af en infektion i benet. Da lød meldingen samtidig at det var forventet at Prinsen blev udskrevet igen lørdag. Fredag blev han så overflyttet til Skejby, og meldingen lød nu "Prinsen bliver på hospitalet indtil videre". Dermed stod det sikkert at prins Henrik heller ikke kommer med til Gråsten, for at holde sommerferie med familien.
Fredag aften skulle Regentparret have overværet Verdensballetten, der for syvende år i træk blev opført foran hovedbygningen på Møllerup Gods på Djursland, men den oplevelse måtte Dronningen således nyde alene. Her blev hun naturligvis spurgt hvordan det stod til med hendes mand, og svaret lød kort: "Det går fint".
Dronning Margrethe fortsætter det planlagte program for sommeren uden prins Henrik, og ankom som planlagt med kongeskibet Dannebrog til Aabenraa lørdag klokken 10.00 for at tage ophold på Gråsten Slot de næste par uger.
Sommeren på Gråsten Slot sidste år:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar