Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

søndag den 9. juli 2017

Kronprinsfamiliens sommer på Gråsten

Mens prins Joachim og prinsesse Marie foretrækker Frankrig som destination for deres sommerferie, så har Kronprinsparret de sidste par år tilbragt sommeren i Sønderjylland - nærmere betegnet på Gråsten Slot. Jeg mere end krummer tæer når visse dele af pressen skriver, at kronprins Frederik er tvunget til at holde ferie i Sønderjylland for at gøre godt for sin lillebrors fravalg af netop den del af landet som bopæl. Det giver jo absolut ingen mening! 

Kendte.dk der i øvrigt henter sin info - og sikkert drives af Se & Hør, skriver således: 
Efter prinseparret forlod Sønderjylland, er det nu kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, der skal pleje forholdet til sønderjyderne.

"Prins Joachim har efterladt et hul i den front, der hedder Sønderjylland. Det er det hul, som kronprinsparret nu fylder ud," siger kongehusekspert(!?) Sebastian Olden-Jørgensen til Se og Hør.

Og Frederik og Mary er efter tre somre på Gråsten Slot lidt låst, hvad angår hvor de holder sommerferie. Hvis de fremover holder ferie andetsteds, vil sønderjyderne opfatte det som en afvisning:

"Det er problemet med traditioner. Havde de taget to år i Gråsten og derefter to år et andet sted, så havde de sendt et signal om, at alle dele af landet skal nyde godt af dem," fortæller Sebastian Olden-Jørgensen til Se og Hør.


Undskyld mig, men HVIS det er sådan det hænger sammen - at sønderjyderne er SÅ snerpede, så har de da seriøst et problem. Jeg vælger nu at tro, at sønderjyderne er ganske uskyldige "ofre" i denne artikel, og at sladderspalen blot endnu engang så deres snit til at skrive dårligt om prins Joachim.


Jeg regner såmænd med at kronprinsparret og deres fire børn nyder at tilbringe deres sommer på Gråsten, ellers tror jeg faktisk de havde valgt en anden destination og måske bare besøgt Gråsten omkring den årlige familie-fotograferings tid ... 

I øvrigt er der flyttet et nyt blødt og sødt familiemedlem ind på Gråsten denne sommer; den 1. juli fik Kronprinsfamilien nemlig en ny hundehvalp, Bordercollien Grace, som er fra samme kennel som familiens afdøde og højtelskede hund, Ziggy. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar