Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

søndag den 16. juli 2017

Kronprinsesse Victoria 40 år - Te Deum

Kronprinsesse Victoria fyldte 40 år i fredags, og indledte fejringen i Slotskirken på Kongeslottet i Stockholm. Her var der Te Deum, en taksigelsesgudtjeneste som bruges i det svenske kongehus ved særlige begivenheder som fødsler, bryllupper og runde fødselsdage. Smuk og smilende i en flot sommerkjole ankom dagens hovedperson til kirken med sin mand, prins Daniel og parrets to børn prinsesse Estelle og prins Oscar. 

... Men nok var det Victoria der var dagens fødselar og hovedperson, men det var nu hendes niece, den tre-årige prinsesse Leonore der tiltrak sig opmærksomheden - ihvertfald fotografernes. Den lille pige er i sandhed en spradebasse og har seriøst krudt i røven! Hendes forældre, prinsesse Madeleine og Chris O'Neill har vist nok at se til med den lille drønhurtige krudtugle, men hold nu k**t hvor er hun sød! Sikke en personlighed!  Her er virkelig tale om en lille dame med egne meninger, der - i bogstaveligste forstand - går sine egne veje. 
Således er der ingen Leonore at se på familiefotoet fra slottet efter taksigelsesgudtjenesten - hun var ganske enkelt gået ud af billedet for at lege ... 

Så ja, det er Victorias 40-års fødselsdag der dækkes i dette indlæg, og de næste. Men lige præcis i dét her, har Leonore altså fået en hel del af pladsen. Det kunne ganske enkelt ikke være anderledes! 




   Dette billede er taget af prins Daniel og delt på kungahusets Instagram profil: 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar