Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

lørdag den 6. maj 2017

80-års fødselsdag i Norge

Den kommende uge byder på 2 x 80-års fødselsdag i det norske kongehus. I hvert fald fejringen af 2 x 80-års fødselsdag. Det sker tirsdag og onsdag i den kommende uge, og masser af royale gæster fra de forskellige europæiske kongehuse vil deltage i festlighederne. 


Det hele starter tirsdag den 9. maj, hvor der klokken 18.30 synges fødselsdagssang for kongeparret, der kommer ud på slotsbalkonen sammen med mange af de royale gæster. Slotspladsen plejer at være propfyldt ved sådanne begivenheder - ligesom vi kender det herhjemme fra, når Dronningen fylder år. 
Efter fødselsdagssangen er der gallamiddag på slottet (kjoler ... Yay!) 

Onsdag den 10. maj klokken 11.00 er der frokost på Kongeskibet Norge, og om aftenen er det regeringen der inviterer kongeparret og 300 gæster til festmiddag i Operaen i centrum af Oslo. Det hele afsluttes med et kæmpe festfyrværkeri udenfor Operaen. (Flere kjoler ... Jubiii) 

Og nu vi siger kongeskib, så vil vores eget kongeskib Dannebrog lægge til kaj ved Akershus. Her vil dronning Margrethe, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary samt prins Joachim og prinsesse Marie bo under besøget i Norge. Prins Henrik er som bekendt gået på pension, og deltager derfor ikke i festlighederne. 


Udover vores egen kongefamilie og den norske, som vel må siges at være selvskrevne, er det indtil videre bekræftet at det svenske kongepar, Carl Gustaf og Silvia deltager sammen med kronprinsesse Victoria, prins Daniel, prins Carl Philip pH prinsesse Sofia. Kong Philippe og dronning Mathilde kommer fra Belgien, og fra Holland kommer kong Willem-Alexander og dronning Máxima samt tidligere dronning Beatrix.


Fra Spanien deltager det tidligere kongepar, Juan Carlos og Sofía i regeringens middag onsdag aften. 

Resten er rent gætteri, meeeen mon ikke dronning Anne-Marie og kong Konstantin tager turen fra Grækenland for at fejre kong Harald og dronning Sonja? De deltager stort set hvergang der er større begivenheder i det Skandinaviske, og deres børn - som jo alle forlængst er blevet voksne - plejer også at deltage. Man har, om ikke andet, lov at håbe.

Det britiske kongehus har bekræftet at de deltager, men ikke hvem der gør. Buddet herfra falder på prins Edward og grevinde Sophie. Og mon ikke også fyrst Albert og fyrstinde Charlene fra Monaco kommer? - ligesom storhertugparret fra Luxembourg er et godt bud. 

Kong Harald fyldte 80 år den 21. februar, og dronning Sonja fylder 80 år den 4. juli - så det hele fejres lige midt imellem ... Og vi glæder os til at følge det hele så nært vi kan, fra sidelinjen. 







Ingen kommentarer:

Send en kommentar