Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

onsdag den 10. maj 2017

80-års fødselsdag i Norge - Fødselsdagssang på balkonen

Så er fejringen af kong Harald og dronning Sonja endelig skudt igang ... Faktisk startede den for Kongeparret selv, allerede tirsdag formiddag, hvor de modtog gaver og lykønskninger fra det officielle Norge. Men det var klokken 18.30 det for alvor gik løs, da de to 80-års fødselarer trådte ud på slotsbalkonen sammen med hele deres familie og alle de kongelige gæster. Her blev der sunget fødselsdagssang for parret, og alle virkede glade og feststemte.




   Tirsdag formiddag på slottet:

Det var en glad og veloplagt dronning Margrethe, der tidligere på dagen, sammen med sin søster dronning Anne-Marie gik ombord på Dannebrog for at slappe lidt af inden festen. De to dronninger fløj til Gardermoen Lufthavn udenfor Oslo og kørte derfra i kong Haralds fine bil til Oslos Havn, hvor kongeskibet Dannebrog et par timer forinden havde lagt til kajs.

Senere på dagen ankom også Kronprinsparret, som stod et par minutter på dækket og talte med de to dronninger, før den kongelige kvartet gik indenfor for så småt at gøre sig klar til aftenens fest.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar