Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

torsdag den 9. oktober 2014

Spaniens dronninger markerede Dia de la Banderita

Madrid stod igår i Røde Kors' tegn, da den årlige velgørenhedsdag Dia de la Banderita løb af stablen. 🇪🇸 
Traditionen tro støttede den spanske kongefamilie op om angementet, i år var både den gamle og den nye dronning på plads på hver sin stand, hvor de bl.a. delte badges ud til de mange fremmødte. Meget overraskende mødte den gamle konge, Juan Carlos op, og han blev hjerteligt modtaget af både sin kone og sin svigerdatter - måske endda lidt for hjerteligt af sin kone, mener mange. Alle kender til deres ægteskabelige problemer med årevis af utroskab fra kongens side, så at Sofia oftest føler trang til at sende luftkys - og kindkys - efter sin mand, når de (en sjælden gang) viser sig offentligt sammen, virker nærmest dumt. 


Normalt deltager kong Felipe også i Dia de la Banderita, men i år havde han en officiel opgave hos Livgarden - at hans far så i stedet dukkede op, mener flere kan være for at rette op på de skilsmisserygter der florerer i Spanien; altså skilsmisse mellem ham og Sofia. Personligt tror jeg ikke det sker, parret har - efter sigende - levet hvert sit liv i årevis, boet i hver sin ende af slottet, sjældent deltaget i andet en nationale begivenheder sammen osv. Men nu har de levet sådan så længe, hvorfor så blive skilt nu? Næh jeg tror på at facaden bliver holdt udadtil, og fordi han har været et svin, er det jo faktisk ikke ensbetydende med, at hun ikke elsker ham. Et eller andet sted!? - Man kan undre sig over mange ting, men hvordan andre vælger at leve og hvad de føler, skal man aldrig gøre sig til dommer over...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar