Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

tirsdag den 7. oktober 2014

De kongelige i hverdagen; Rygning

Andet tema i De kongelige i hverdagen, bliver rygning. 
Det har altid været almindeligt kendt, at dronning Margrethe ryger. Det har hun altid gjort, og det vil hun helt sikkert også blive ved med. Førhen - inden rygeforbud og dødstrusler på cigaretpakkerne, var det slet ikke unormalt at se Dronningen sidde og pulse læs på en cigaret, når hun f.eks. holdt pressemøde. Det ser vi dog ikke længere, og har - stort set - ikke gjort det siden 2006, hvor hoffet meddelte, at Dronningen ikke ville ryge offentligt i fremtiden. Når jeg så alligevel fletter "stort set" ind i sætningen, så er det fordi det i dag er en total umulighed for kendte og kongelige at vide, hvornår de bliver fotograferet. Så der er dukket billeder af en rygende Margrethe op efter 2006, men under offentlige begivenheder holder hun altså smøgerne i tasken.


Til et pressemøde tilbage i 2001, blev en finsk tv-journalist ved med at bore i Dronningens rygevaner - hun ville absolut vide, hvad Dronningen selv mente om, at hendes rygevaner blev omtalt i medierne.

"Folk må da diskutere, hvad de ønsker at diskutere. Det vil jeg ikke blande mig i. Jeg tror, at de fleste danskere er af den opfattelse, at folk mere eller mindre skal have lov til at gøre, hvad de har lyst til," svarede majestæten. 

"Jeg mener - og det kan jeg sige, fordi jeg er holdt op med at ryge - at man skal ikke lade sig imponere eller påvirke af politisk korrekthed. Det er det mest tåbelige, jeg har hørt, fordi politisk korrekthed fører til nypuritanisme, og det er der ingen, der ønsker," sagde prins Henrik og fortsatte:

"Lad folk dø af rygning, hvis de ønsker at dø. Det er deres egen sag. Det siger jeg, fordi jeg er holdt op med at ryge. I øvrigt røg dronning Ingrid, der døde som 90-årig, mere end sin datter, så det beviser ingenting," sagde prins Henrik til dronningens forsvar.

De finske journalister fik også at vide, at begge sønner - både kronprins Frederik og prins Joachim - ryger cigaretter, men helst, når der ikke er fotografer til stede. Under det godt en halv time lange møde med repræsentanterne for den finske presse røg dronning Margrethe i øvrigt to cigaretter! 


Kronprins Frederik er siden stoppet med at ryge. "Det var under positivt pres fra min nuværende kone - kommende kone var det dengang. Det var en stille bøn, for som hun sagde, ville hun gerne beholde mig lidt længere. Så det var sødt af hende, må man sige," afslørede han i en samtale med DRs Puk Elgård. 

Prins Joachim ryger fortsat - han har endda sit eget monogram på cigaretpakkerne - noget der startede som en joke fra vennerne, da han fyldte 30. Men Prinsen blev så begejstret for ideen, at han fortsat den dag i dag får leveret sine egne personlige cigaretter. Hans kone, prinsesse Marie røg også dage to mødtes, men om hun fortsat gør vides ikke...

   Elsker de her billeder fra midt-tresserne, hvor det nyforlovede par, prinsesse Margrethe og franske Henri de Montpezat hygger med hver deres...Dengang helt uden dikkedarer.


   Det var heller ikke unormalt at have cigaretter og småbørn i samme rum...

   ...dog lidt mere unormalt at sønnike her får et hvæs af farmands røgelsespind.

   Kronprinsen da han stadig tyede til tobakken - her under en jagt med papa.
   Joachim nyder stadig - ligesom sin mor - at suge i filtret...
   ...og han har endda sit eget "mærke" - ihvertfald cigaretpakker forklædt i eget logo.
   ...Hans egne forældre pulsede "i børnehøjde," så Joachim fortsætter stilen.
   Under parrets bryllupsrejse i 2008 røg Marie stadig. Om hun gør idag vides ikke...
   Også i udlandet tyer flere kongelige til rygning, blandt andet Mette-Marit i Norge...
   ...og Madeleine i Sverige - og New York. En last/fornøjelse hun deler med sin mand.
   Charmeprinsen Harry i røg og damp! 
   Og her en ung Willem-Alexander. Både han og Máxima er rygere...
   At rygning ikke ligefrem gavner tænderne, ses tydeligt på dronning Margrethe.
   Tør slet ikke tænke på hvordan hendes lunger ser ud..... 

1 kommentar:

  1. De kongelige er jo nærmest forbilleder for landest rygere, ligesom de er repræsentanter for landet, og lad det dog blive ved det.

    SvarSlet