Den 28. august 1999 klokken 11.52 kom en lille prins til verden på Rigshospitalet i København - den første i Danmark siden fødslen af hans far 30 år tidligere. Nikolai William Alexander Frederik, Prins til Danmark, Greve af Monpezat.
Dengang vejede den lille purk 2665 gram og målte 48 centimeter. Det er uvist hvad vægten siger i dag, men lang er han blevet med årene, og en ganske flot fyr faktisk. Han skal nok få sat fut i et enkelt pigehjerte eller ti ... ingen tvivl om det.
Mandag aften havde prins Nikolais farmor, dronning Margrethe inviteret den nærmeste familie til sit ældste barnebarns 18-års fødselsdag ombord på Kongeskibet Dannebrog, som lå til kaj ved Amaliehaven. Den eneste der desværre ikke kunne deltage var fødselarens onkel, kronprins Frederik, som han ellers har et særdeles godt og nært forhold til. Men Kronprinsen rejste tidligere på dagen til Sydkorea for at deltage i et IOC Coordination Commission-møde i PyeongChang.
Ellers var der fuldt hus; farmor og grand papa, fødselaren selv naturligvis, hans forældre, bonusmor, søskende, tante samt fætre og kusiner. Alle ankom de i det fineste solskinsvejr til Dannebrog i højt humør.
Prins Joachim afslørede foran den fremmødte presse, hvad forældrenes gave til prins Nikolai var:
"Han har fået fire hjul og alt det andet, der hænger på," sagde en stolt og glad far til Billed-Bladet.
Dermed er prins Nikolai nu flot kørende i en Renault Twingo: -"Den er rigtig god at køre i" tilføjede han, inden han forsvandt ombord på Kongeskibet Dannebrog sammen med familien - og så er den i øvrigt mørkegrå ... Stort tillykke til Danmarks flotte - nu voksne - Prins Nikolai :-)
En lille video hvo prins Nikolai fortæller om sin gave: https://youtu.be/DCIsmC3naII
Dronningen nåede også at klæde om inden aftenens fødselsdagsmiddag.
Fødselaren kører en tur i sin gave:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar