Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

mandag den 21. august 2017

Terrorangreb i Barcelona - Sørgegudstjeneste i La Sagrada Familia Kirken

Spaniens kong Felipe og dronning Letizia deltog søndag formiddag i en sørgegudstjeneste i La Sagrada Familia Katedralen i Barcelona.  

Den ufærdige kirke, som er et symbol på kristendommen i Europa, er tegnet af arkitekten Antoni Gaudi. Med dens høje tårne, specielle skulpturer og farvede glasvinduer, er den en af byens største seværdigheder, og Ifølge spanske medierapporter havde gruppen bag varevognsangrebet også haft planer om et bombeangreb på kirken.

Kardinal Joan Josep Omella, der er Barcelonas ærkebiskop, ledte gudstjenesten i den berømte kirke hvor bl.a. den spanske premierminister Mariano Rajoy og den catalanske regionale leder, Carles Puigedemont også deltog, samt Portugals præsident Marcelo Rebelo de Sousa og premierminister Antonio Costa, der viste deres støtte til de 2 portugisiske ofre for angrebene, en 74-årig kvinde og hendes 20-årige barnebarn. Desuden deltog pårørende til nogle af de mange ofre samt repræsentanter for andre myndigheder og sikkerhedsstyrker i Barcelona og Spanien. 

Kardinalen læste bl.a. en besked fra pave Francis, som lød, at det er "en grov synd at tage livet fra mennesker, der er de samme som dig; uskyldige mennesker og børn", mens der blev bedt om, at hjertet bliver "fyldt med broderskab, barmhjertighed og fred. "

Smukt, men desværre tror jeg ikke væsner som disse (terroristerne) besidder barmhjertighed - eller et hjerte i det hele taget ... Hvor er det trist at verden er blevet sådan et sted hvor "de" lurer alle vegne og slår til på de mest Ubarmhjertige og Umenneskelige måder! Men lad dem for Guds skyld ALDRIG, A.L.D.R.I.G vinde!

#nomoreterrorism #prayforbarcelona













Ingen kommentarer:

Send en kommentar