Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

søndag den 24. april 2011

♔ Prinsessen & den ulykkelige historie ♔

Der var engang en prinsesse - hun var ikke sådan rigtig prinsesse, fra fødslen - men hun giftede sig med en prins, og blev ikke bare hele landets prinsesse, men hele verdens. Hun fødte to prinser, som det forventes af en rigtig prinsesse, og arvefølgen var dermed sikret...
- I et rigtigt eventyr ville den historie selvfølgelig ende lykkeligt, men desværre er det her ikke et rigtigt eventyr, så prinsessens ulykke startede faktisk allerede den dag hun blev gift med prinsen! Faktisk udtalte prinsessen mange år senere, at hendes bryllupsdag, var den værste dag i hendes liv!!!



Samme morgen, siges det nemlig i historien, at prinsen fortalte sin unge brud, at han stadig var forelsket i en anden kvinde - kvinden som han havde set i årevis, men som han ikke måtte gifte sig med for sin mor, den iskolde dronning - og som i mellemtiden havde giftet sig med en anden, fordi prinsen ligesom ikke friede til hende! Ulykkelig vidende om, at den mand hun var på vej til at sige ja til, var hende utro længe inden brylluppet, gik den unge kvinde op af det lange, lange kirkegulv i St. Paul's Cathedral i London den 29. juli 1981, i sin kæmpe store marengslignende brudekjole, og med det smil som hun lærte sig selv at smørre på, når hun var i offentligt selskab med sin mand - den utro prins!
Der var da heller ikke meget glæde at spotte i øjnene på hverken brud eller gom, det var der jo ellers på de officielle forlovelsesbilleder af parret, men det var jo også inden prinsessen kendte til sin mands hemmelige dobbeltliv - og inden hun udviklede bulimi, som tog meget hårdt på den smukke prinsesse!

Heldigvis smilede lykken da til den unge smukke prinsesse, da hun i 1982 - årets efter brylluppet, fødte sin første søn, og igen to år senere, da hans lillebror kom til verden. De to små prinser var deres mors et og alt! Prinsessen levede og åndede for sine to guldklumper, og gjorde alt for, at de skulle få et så normalt liv som det nu var muligt, i deres position som kongelige! Og de to prinser elskede deres mor højt - det ser man tydeligt på billeder af de tre sammen - alle stråler og der er ægte glæde og smil i deres øjne!




- Ægte smil kom der også på prinsessens læber, da hun i 1996 endelig blev skilt fra prinsen. En skilsmisse som burde have fundet sted mange, mange år tidligere, for selvom man tænker at prinsen er et røvhul, så var hans historie jo fra starten også ulykkelig! Men endelig så det ud til, at både prinsen og prinsessen nu havde en chance for at blive lykkelige - hver for sig! Hver især havde de dog ikke holdt sig tilbage mens de var gift - prinsen havde sin mangeårige elskerinde "the Rottweiler" som prinsessen kaldte hende, og et par stykker mere ved siden af - og prinsessen havde selv op til flere affærer med forskellige mænd, op gennem 80'erne og starten af 90'erne. Men det var hende vel undt, tænkte man i sit stille sind - dog pressen var på evig jagt! Prinsessen var deres yndlingsoffer - og hun var virkelig et offer! Uanset hvor hun forsøgte at "gemme sig", fandt de hende - med deres kæmpemæssige telelinser lå paparazzier på lur overalt! Hun fik aldrig fred!!

Men så gik verden i sort!!!




De to unge prinser vågnede op til deres livs værste mareridt, da de tidligt om morgenen, søndag den 31. august 1997 blev vækket til den hjerteskærende og allermest forfærdelige besked, de kunne få; deres højt elskede mor var død! 36 år gammel!

Hele England gik i stå, folk forstod ikke at en så forfærdelig tragedie var sket - alle elskede de prinsessen, og var glade for, at hun endelig så ud til at have fundet lykke i sit liv, med sin nye kæreste og sit nye liv - fri fra det kunstige ægteskab! At den lykke skulle vare SÅ kort, føltes alt, alt for uretfærdigt og der var nærmest landesorg! Overalt i London blev prinsessen mindet med blomster og breve, og foran prinsessen hjem på Kensington Palace blev der lagt blomster i dyngevis - jamen man fatter faktisk ikke hvor mange blomster der lå i gaderne efter prinsessens alt for tidlige død!

Hendes kiste blev kørt på hestevogn gennem Londons blomster- og menneskefyldte gader, på vej til kirken, Westminister Abbey den 6. september 1997. Bag kisten gik de to unge prinser, deres far, samt prinsessens storebror. Alle var de tynget af sorg! Kirken var fyldt til bristepunktet, for prinsessen havde mange venner fra hele verden, som var kommet for at sige deres sidste farvel. En smuk, smuk sang, skrevet specielt til prinsessen, blev sunget i kirken, og strømmede ud til alle os andre, der sad med vores kleenexbunker bag TV-skærmene verden over, og fulgte begivenheden.



Bagefter blev prinsessens kiste kørt til Althorp Park i Northamptonshire, 123 kilometer nord for London. Althorp var prinsessens barndomshjem, og ejes idag af hendes bror. I parken ligger en stor oval sø med en ø midt i. På denne ø ligger prinsessen nu begravet - i fred og ro fra omverdenen! Kun hendes sønner og nærmeste familie har adgang til øen, mens der er lavet en mindeplads et andet sted i slotsparken, som alle har adgang til.


...Men et nyt eventyr skal til at starte - det er nærmest skudt igang. For på fredag den 29. april gifter prinsessens ældste søn sig med sin kommende prinsesse. På hendes venstre ringfinger sidder den store smukke forlovelsesring (jamen en af de smukkeste ringe ever!) som hans egen mor i sin tid fik på fingeren, da hun blev forlovet med hans far. For prinsessen er måske nok død og borte fysisk - men hun lever i bedste velgående i hjerterne på sine sønner. Og det var en stolt prins der i efteråret viste sin smukke forlovede frem - for mor var med, lige der på fingeren... Den glimter, gør den - den store ovale safir omgivet af 14 diamanter - præcis som hans mors øjne gjorde når hun kigge på ham!
- Jooo, denne gang ser eventyret heldigvis ud til at tegne lykkeligt fra start!



Prinsessen for mange år siden, med fredagens brudgom:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar