Den prestigefyldte galla-event DANSK Fashion Awards afholdes for 4. år i træk onsdag den 1. juni 2011 på Ny Carlsberg Glyptotek i København.
DANSK Fashion Awards har slået sig fast som modebranchens anerkendte prisuddeling, og ved Danmarks mest glamourøse award-show uddeler danske virksomheder og internationale stjerner de 16 eftertragtede statuetter til årets vindere. Festen er arrangeret af indehaverne af magasinet DANSK - to af dansk modes absolutte frontfigurer, Uffe Buchard og Kim Grenaa.
Kronprinsesse Mary er fast gæst ved den celebre fest, og kaster hvert år glans over arrangementet. Sidste år modtog Mary selv en pris - ÅRETS RESPEKT - med følgende begrundelse:
“Denne pris ved DANSK Fashion Awards gives til en person, der har gjort noget særligt for dansk mode ikke bare i 2009 men generelt. Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary udviser altid en stor interesse for og viden om den danske modebranche, og det har haft en positiv afsmitning på opfattelsen af dansk mode i medierne og generelt. Prisen går derfor i år til Hendes Kongelige Højhed.”
Billeder fra 2009 - smuk, smuk kronprinsesse!!
Mary uddelte prisen for Årets Danske Designer, som gik til Malene Birger
- hvis design kronprinsessen selv er meget glad for
Billeder fra 2010
For første gang kan alle være med til at stemme på, hvem der skal løbe af med de prestigefulde priser. Tjek denne side ud: www.danskfashionawards.dk og klik dig ind på "afstemning".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar