Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

lørdag den 2. april 2011

♔ Doktor Marie ♔



Operationen mislykkedes, men patienten overlevede, da prinsesse Marie legede dyrlæge til åbningen af Frederiksbergs nye dyrehospital.



Prinsesse Marie så lidt betænkelig ud, da hun på rundvisningen i det nye flotte Universitetshospital for familiedyr blev bedt om at lægge et snit i bugen af en patient, men som altid tog den veloplagte prinsesse imod udfordringen. Så med skalpel i den ene hånd og pincet i den anden begyndte den royale kirurg sin operation.
Oh la la, det er min første dag, grinede prinsesse Marie, da hun lige havde punkteret mavesækken på sin patient. Den tog dog ingen skade, for det var en plysbamse med en ballon indeni, som Marie lige havde skåret i stykker.
Den dyreglade prinsesse blev dog mere alvorlig, da hun kom ind til gravhunden Ziggy, der aftenen før var blevet kørt over. Mens de kommende dyrlæger scannede den lille hund, aede Marie den kærligt på hovedet.
Det er synd. Den er sød, sagde hun, mens øjnene blev en anelse våde.





Frederiksbergs nye dyrehospital er et helt almindeligt dyrehospital, hvor hunde, katte, undulater og andre familiedyr kan få sundhedstjek, vaccinationer og mere komplicerede operationer og behandlinger. Men det fungerer også som undervisningssted for kommende dyrlæger, og da den danske dyrlægeuddannelse er en af de bedste i Europa, er dyrene i de bedste og mest kompetente hænder.
Jeg har selv to små dyr, og jeg er rigtig glad for dyr. Derfor er det godt, at Danmark har fået dette hospital, hvor dyrene kan få så god en behandling. For der er ingen forskel på mennesker og dyr. Begge skal behandles godt. Jeg er meget stolt over dette sted, sagde prinsessen efter besøget.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar