Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

lørdag den 16. maj 2015

Mary; AaB-spiller for en dag

Kronprinsesse Mary aflagde tirsdag den 12. maj besøg i Aalborg, for sammen med Mary Fonden at åbne ”Råd til Livet” i Mødrehjælpen og deltage i Klubfidus-event i AaB. 

"Råd til Livet" er et tilbud om gratis økonomisk, juridisk og social rådgivning målrettet kvinder, som har været udsat for fysisk, psykisk eller økonomisk vold, og kvinder, som på grund af andre personlige problemstillinger har mistet overblikket over økonomien. 

- "Volden har mange ansigter, og det handler om igen at få kontrol over sit eget liv," sagde kronprinsessen blandt andet i sin tale.

Efter åbningen af "Råd til Livet" skiftede Mary de høje flotte Christian Louboutin-stiletter ud med et par mere praktiske (og ganske flade) New Balance-sko, så hun på alle måder var klar til det såkaldte Klubfidus-event i AaB. 

Formålet med Klubfidusen er at styrke trivsel og fællesskaber og forebygge mobning i de danske fodboldklubber. Ved arrangementet holdt både Kronprinsessen og AaBs sportschef Allan Gaarde, tale. Efterfølgende trodsede Mary regnen og hoppede ind på den regnvåde bane ved AaB's klubhus, hvor hun spillede bold med klubbens mindste spillere. Hun fik skam også gaver med hjem til sine egne fire børn, bl.a. spillertrøjer med deres egne navne bagpå.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar