Åh, januar. Måneden hvor salget af løbetøj og sko er på sit højeste, og hvor det ene ugeblad efter det andet indeholder sin helt egen vidunderkur! Nytårsforsætterne lever i bedste velgående, og vi vil jo bare så gerne smide de ekstra julekilo, og blive lækre og slanke inden sommeren igen er over os!
Og så er der selvfølgelig også dem der har gjort motion til en del af livet, hvor en daglig/ugentlig/what ever løbetur bare er en helt naturlig del af programmet. Det gælder også i de kongelige rækker; stilethælene byttes ud med løbesko, gallakjolerne med komfortabelt løbetøj og så går det ellers derud af...
Vores eget Kronprinspar er kendt som en familie, der elsker sport og udendørsliv; Kronprins Frederik har som bekendt gennemført en Ironman (2013) og deltaget i op til flere marathonløb, både herhjemme og i udlandet, og da vi for efterhånden mange år siden, lærte den australske Mary Donaldson at kende, var hun ofte blevet "fanget" af kameraets linse på en løbetur - ligesom hun er blevet det adskillige gange efter hun er blevet kronprinsesse, bl.a. i Fredensborg slotshave med hunden Ziggy og en bodyguard i baggrunden.
- En hurtig vurdering fra første løbebillede af den næsten anonyme australier, til den slanke og fitte kronprinsesse vi kender idag, så skader de der løbeture jo ikke ligefrem...
I april sidste år deltog Kronprinsparret sammen med de to ældste børn, prins Christian
og prinsesse Isabella i motions-orienteringsløbet til "Find vej Dagen" i Rude Skov.
3,8 km. svømning - 180 km. cykling - 42,2 km. løb / 10 timer, 45 minutter og 32 sekunder!
I Sverige blev motionen faktisk til en sand kærlighedshistorie, da kronprinsesse Victoria efter sin spiseforstyrrelse fik sig en personlig træner...ham blev hun så forelsket i, at hun 9 år senere endte med at gifte sig med ham. Dét er da romantisk - og de løber stadig ture sammen i den smukke svenske natur <3
Norske kronprins Haakon er, ligesom vores egen kronprins, vild med fysisk aktivitet, og han har altid løbeskoene med i tasken når han er på længere ture/rejser, både hjemme i Norge og i udlandet. Et par marathonløb er det blevet til gennem årerne, og i 2008 deltog også fruen, Mette-Marit i et mini-marathon i Oslo på 10 km. og parret er blevet set løbe sammen under en fylkestur i Telemark (en fylkestur er, når de kongelige rejser rundt i landet med Kongeskibet)
I 2010 blev prinsesse Marie spottet på en løbetur i Møgeltønder - og i 2012 fik hun sig en personlig træner, bodybuilderen Marc Skovsbøg. Det blev dog en kort fornøjelse da det viste sig at Marc tidligere havde haft med doping at gøre....Den går altså ikke, hvis man vil kalde sig personlig træner indenfor kongehuset.
Sidste år løb Marie i den gode sags tjeneste for børn med autisme... Prinsesse Madeleine forsøgte at holde formen under sin graviditet med lille Leonore.
Her i Central Park, New York sammen med sin mand, Chris O'Neil.
Og sammen med brormand, Carl Philip og hunden Zorro.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar