Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

mandag den 12. marts 2018

Sveriges nye prinsesse

Klokken 00.41 fredag den 9. marts 2018 nedkom den svenske prinsesse Madeleine med sit og Chris O’Neills tredje barn; en lille pige. 

Prinsessen vejede ved fødslen 3465 gram og var 50 cm lang, og kom til verden på Danderyd Hospital i Stockholm - hvor også det første billede vi fik at se af den lille prinsesse er taget. 


    👑🎀 Adrienne Josephine Alice 🎀👑

Kong Carl Gustaf har netop nu til formiddag, afsløret navnene, tiltalenavn og titel på sit og dronning Silvias syvende barnebarn. Det skete på et såkaldt konselj på Stockholms Slott.

Med kronprinsesse Victoria ved sin side fortalte den stolte morfar, at det nyeste medlem af kongefamilien skal hedde Adrienne Josephine Alice.

Han fortalte også, at den lille prinsesse får hertugdømmet Blekinge, og dermed er hendes officielle titel H.K.H. Adrienne Josephine Alice, Prinsesse af Sverige, Hertuginde af Blekinge. 


Klokken 12 er der taksigelsesgudstjeneste (Te Deum) i Slottskyrkan. Her fejrer den kongelige familie, sammen med det officielle Sverige og hoffets medarbejdere, fødslen af den lille prinsesse.

torsdag den 8. marts 2018

Anne-Marie & Konstantin - Brylluppet 💙

Den smukke 18-årige danske Prinsesse sagde ja til sin seks år ældre forlovede, den flotte græske konge en steghed fredag den 18. september 1964 i den græske hovedstad Athen. Men de 38 graders varme kunne ikke lægge en dæmper på hverken brudeparret, gæsterne eller tilskuernes store glæde, overalt i Athens gader var der stor jubel; det her var et sandt eventyr! 

For første gang i historien blev et kongeligt bryllup vist i tv og biografer, og set af millioner af mennesker i mange lande.

Mere end 1.200 gæster deltog i brylluppet, herunder mange medlemmer af kongelige og ædle familier fra hele verden. Ifølge New York Times omfattede gæstelisten "otte regerende monarker og deres ægtefæller, to tidligere konger, mere end 55 prinser og prinsesser, og statsoverhoveder og repræsentanter fra mere end 87 lande".


Klokken 10.30 ankom Kong Frederik og hans yngste datter, Prinsesse Anne-Marie til Athens græsk-katolske domkirke Mitropolis, og bruden strålede i en brudekjole designet af Holger Blom og Jørgen Bender i enkel silhuet i silkeduchesse, med høj talje efter græsk inspiration og et slæb på seks meter. 

Brudesløret af irske kniplinger var det samme som Anne-Maries mor, Dronning Ingrid bar ved sit bryllup i Stockholm den 24. maj 1935 - og hendes mor Kronprinsesse Margareta ved sit bryllup i St. Georges Chapel i Windsor den 15. juni 1905. Siden er det blevet brugt af begge Anne-Maries søstre, hendes datter Prinsesse Alexia, niecen Prinsesse Alexandra af Berleburg og Kronprinsesse Mary ... 


Efter vielsen og karretturen gennem byen, var der middag på Athens kongeslot, hvor gæsterne blandt andet blev budt på søtungefilet i karrysauce, indbagt oksemørbrad, gåselever med cumberlandsauce og chokoladeis med frugt.

I sin tale til sin yngste datter og sin nye svigersøn, lagde Kong Frederik ikke skjul på sin begejstring over sin datters valg af ægtemand:

"Drag ud, mit barn, til de varme lande. Stift dit og Tinos hjem. Jeg vil give dig et godt råd med på vejen; Tag mor som dit forbillede. Bliv lige så stor en støtte for Tino, som mor har været og er det for mig ...

Min kære Tino. Vi overgiver Anne-Marie i dine hænder, i fuld tillid til, at du vil gøre hende lykkelig og beskytte hende, ligesom hun for sin del vil gøre sit yderste for at gøre dig lykkelig. Hun kunne ikke have truffet et bedre valg. Ingrid og jeg, vi holder ikke bare af dig, vi elsker dig simpelthen! Gud velsigne og beskytte dig og Anne-Marie gennem alle jeres dage." 

Til ALT for damerne i efteråret 2016, fortæller Dronning Anne-Marie: 

"Vi blev gift i Athen den 18. ­september 1964, knap tre uger efter min 18-års fødselsdag. Det lyder nok mærkeligt, men for mig var det ikke så besynderligt at skulle giftes med en konge, jeg kom jo ud af den samme type familie. ­­­Jeg vidste, hvad det hele drejede sig om. Selvfølgelig var det et andet land, et andet sprog, en anden mentalitet, men selve institutionen var jeg jo vokset op med. Og når man er 18 år, er man vildt begejstret for alt, hvad der er nyt og spændende. Jeg var bare glad for endelig at være i Grækenland. Folk var søde, varme og imødekommende. Og der var en spontanitet, som jeg ikke helt var vant til, men jeg sugede til mig og var meget betaget af det hele."

Parrets tid som konge og dronning i Grækenland blev dog kort.

Allerede tre år senere, i december 1967, flygtede de i eksil i Rom, efter at et modkup mod den militærjunta, der tidligere på året havde taget magten i landet, kiksede. I 1973 blev de afsat og flyttede til London, og i 1974 blev det græske monarki afskaffet ved en folkeafstemning.

Familien kalder sig stadig ved deres titler, ligesom man også på Glücksborgernes stamtræ på det danske kongehus' hjemmeside betegner parret som konge og dronning af Grækenland, og altså ikke med det negativt-klingende "Eks" foran. 

Bruden gør sig klar inden vielsen sammen med  din mor Dronning Ingrid og sine to søstre, Prinsesse Margrethe og Prinsesse Benedikte:

🇬🇷💙🇬🇷💙🇬🇷💙🇬🇷💙🇬🇷💙🇬🇷💙🇬🇷💙🇬🇷


Anne-Marie & Konstantin - Begyndelsen.

Hun var den første af de tre danske prinsesser, der blev gift. Hun var også den yngste og faktisk en hel del yngre end de fleste danske brude. Men hun var forelsket! Dybt forelsket. Og så var der jo ingen vej udenom ... ❤️

Faktisk friede den flotte græske Kronprins allerede til den unge, smukke danske Prinsesse, da hun kun var 15 år. De to var allerede blevet forelskede, da de mødte hinanden et par år tidligere, men Kong Frederik mente dog, at hans datter skulle vente med at gifte sig til hun fyldte 18 år. Det gjorde hun den 30. august 1964 og den 18. september samme år blev hun gift med sin elskede Konstantin, som i mellemtiden var blevet konge. 

I et interview med ALT for damerne i forbindelse med hendes 70-års fødselsdag i 2016, fortæller Dronning Anne-Marie selv sin historie:

"Jeg mødte Kronprins Konstantin, som senere blev min mand, første gang, da jeg var 13 år. Han og hans familie kørte rundt i Europa og besøgte forskellige slægtninge – vi er jo alle i familie med hinanden på kryds og tværs – og jeg kan huske, at jeg syntes det lød så spændende med Grækenland. Så fjernt. Jeg havde aldrig været der. Der er en særlig forbindelse, en særlig tråd, når man er i familie med hinanden, og derfor var det meget hyggeligt og nemt at lære vores græske familie at kende. Jeg tænkte ikke videre over vores første møde, men jeg har senere fået at vide, at min ­kommende svigerfar åbenbart fik øje på mig ved det besøg og sagde til sin kone, at jeg måske ­ville være noget for deres søn en dag. Og det er jo ret morsomt at tænke på i dag."

"Jeg blev konfirmeret som 14-årig og om efteråret, da jeg var blevet 15, mødte jeg Kronprins Konstantin igen. Han havde vist set mit konfirmationsbillede og ville g­erne mødes med mig, så han fandt på en eller anden undskyldning – noget med sejlsport – for at komme herop. Men igen, jeg var stadig så ung, så det var bare sjovt og hyggeligt at møde ham, men der må dog alligevel have været et eller andet, for jeg kan tydeligt huske det besøg."

" I januar 1962 holdt mine forældre et selskab for mine søstre, men jeg var med, selvom jeg egentlig var lidt for ung. Kronprins Konstantin var også med, ligesom der var slægtninge fra England, Italien og Sverige. Det er svært at sige, hvad der helt præcist skete, men i hvert fald sørgede min kommende mand for, at jeg blev inviteret med som brudepige til hans søsters bryllup senere på året. Han ville have mig til Athen. Og ja, derfra var det ret indlysende, at der var noget imellem os."


"Konstantin friede til mig en aften i Norge i sommeren 1962. Jeg sagde ja, men jeg sagde også til ham, at han for Guds skyld ikke måtte sige noget til mine forældre endnu. Det er mærkeligt at tænke på, men jeg fortalte det ikke til nogen, heller ikke til mine søstre. Jeg følte vist, at det skulle være min hemmelighed, og jeg tror også, at jeg tænkte, at det måske var den forkerte rækkefølge, at jeg som den yngste, havde fundet en mand først.

"Mine forældre fik ikke noget at vide, før Kronprins Konstantin kom til Danmark i januar 1963. Han bad om en samtale med min far, for at anmode om lov til at blive gift med mig. Min far åbnede en dør ind til et lille toilet og sagde: "Gå lige derind, jeg må tale med min kone", og så låste han døren! Men ja, det endte jo godt, alle blev så glade, og mine forældre holdt meget af min mand. Min far var faktisk virkelig begejstret, han satte meget, ­meget stor pris på Konstantin. Jeg tror, at han var glad for, at der kom en mand ind i ­familien i stedet for alle de piger."

"Vi ville egentlig gerne giftes med det samme, men vi måtte vente, til jeg blev 18 år, for ellers skulle jeg have kongebrev, og det kunne der ikke blive ­tale om, sagde min far. I dag kan jeg se, at han havde fuldstændig ret, jeg var jo meget, meget ung. Der skete efterfølgende det sørgelige, at Konstantins far døde, hvilket betød, at Konstantin blev konge og vores bryllup fremskyndet ..." 


💍🇬🇷 Forlovelsesringen var naturligvis i de græske farver; en dobbelt ring med to blå safirer omringet af diamanter:Det nyforlovede par og deres familier i Athen 1963:Det kommende brudepar på besøg i Danmark ugen før deres bryllup: