Klokken 11.15 i formiddag offentliggjorde kong Carl Gustaf sammen med den svenske regering og kronprinsesse Victoria, navn og titel på den lille nye svenske prins, som kom til verden på Danderyds Sjukhus i Stockholm i torsdags (31. august) klokken 11.24.
Den lille prins får kaldenavnet Gabriel, et fint navn som klinger godt sammen med Alexander, som hans storebror jo som bekendt hedder. Hans fulde navn og titel bliver:
Gabriel Carl Walther, Prins af Sverige, Hertug af Dalarna.
Efter koncilmødet blev der holdt Te Deum i Slottskyrkan. Te Deum - eller taksigelsesgudtjeneste, om man vil - er en ceremoniel markering, som holdes ved særlige begivenheder i det svenske kongehus.
Her deltog den nærmeste familie samt regeringen, og efterfølgende var alle samlet til privat frokost på slottet.
Hovedpersonen selv var hjemme hos sin mor og storebror i familiens hjem Villa Solbacken.
Prinsesse Sofias forældre Erik og Marie Hellqvist, hendes søstre Lina og Sara, samt
hendes mormor Britt var naturligvis også tilstede i Slottskyrkan i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar