Prins Henrik, der gennem mange, mange år har været nær ven og jagtkammerat med Peter Zobel, deltog naturligvis i bisættelsen. Det samme gjorde kronprins Frederik, prinsesse Benedikte, hendes datter prinsesse Alexandra af Berleburg, sønnen prins Gustav af Berleburg og hans kæreste Carina Axelsson. Desuden var grevinde Alexandra også med, hun er nær veninde til Henriette Zobel og de to ankom til kirken sammen med Peter og Henriettes to sønner, Alexander og Nicolai der senere gik forrest da kisten med deres far blev båret ud fra kirken.
Prins Henrik og kronprins Frederik hilste hjerteligt på hinanden da de ankom til kirken, ligesom prins Gustav og Carina Axelsson også gav prins Henrik et kærligt kram og et familiært kindkys.
Det er kun to dage siden at kongehuset offentligt meldte ud, at prins Henrik desværre lider af demens og dermed langsomt svækkes.
Tidligere på året (den 21. marts) deltog Peter Zobel i Prins Richards bisættelse fra Evangelische
Stadtkirche i Bad Berleburg. De to har også været venner og jagtkammerater gennem mange år.
Peter Zobel fulgtes her med sin yngste søn, Nicolai.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar