Ifølge den kongelige kalender går dørene på Marselisborg Slot op kl. 12, og Dronningen vil sammen med den tilstedeværende kongelige familie, træde ud på verandaen.
Århus Stiftstidende har forsøgt at komme "den tilstedeværende kongelige familie" lidt nærmere, men der er endnu ikke kommet svar fra kongehusets kommunikationsafdeling. Nu sidder der selvfølgelig nogle på den redaktion og tænker, som så mange andre, at den beskrivelse nok er en helgardering i tilfælde af, at prins Henrik skulle ske ikke at være ved sin hustrus side netop den dag. Men herfra vælger vi altså at tro, at han vil være tilstede - vi vælger simpelthen de positive briller. For hvorfor ikk? Prins Henrik ankom jo også sammen med Dronningen i lørdags (den 8. april) så mon ikke både han og hundene er på plads, når dørene går op, og Dronningen modtager folkets hurra-råb. Selvfølgelig er de det ...
Dronningen har også tidligere fejret sin fødselsdag på Marselisborg, senest i 2014 hvor hele familien var samlet på verandaen for at råbe hurra og vinke til de mange tusinde tilskuere der var mødt op i haven foran slottet:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar