Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

mandag den 9. maj 2016

Konungens fødselsdag - Parade på slotspladsen

Klokken 10.30 efter Te Deum rykkede alle gæsterne ud på slotspladsen foran slottet, for at overvære vagtskiftet og folkets hyldest til Kongen. I Sverige er det en tradition, at børn kan møde op ved slottet hvert år på Kongens fødselsdag, og få lov at overrække ham blomster og ønske tillykke. Det samme sker iøvrigt til kronprinsesse Victorias fødselsdag hvert år - men det var lige et sidespring ... 
Kongen fik blomster og musik, og ikke mindst blev der affyret 21 salutskud fra Skeppsholmen. 

Senere tog fødselaren turen til Rådhuset i Stockholm i åben karret sammen med sin kone. Her var der reception, sang og lidt dans til underholdning.

Pressen har altid elsket at skrive hvor meget prins Carl Philips søstre 'disliker' prinsesse Sofia - meeeen skal vi ikke bare sige at den sag er lukket. Sofia hyggede sig tydeligvis med prinsesse Madeleine mens de stod på slotspladsen, og det er langt fra første gang de to ses så smilende, grinende og glade i hinandens selskab. Til gengæld synes jeg stadig Victoria ser temmelig anspændt ud når Sofia er i nærheden af prins Daniel - men det er måske bare et tilfælde? Jeg håber de alle kommer godt ud af det med hinanden, for de tre søskende har altid været særdeles nært knyttet til hinanden.



   Kronprinsesse Mary forevigede sin mand, kronprins Frederik sammen med den nye prins 
   Oscar og hans mor - kongelige er kun mennesker der selv tager billeder med deres iPhones.
   Mary stak prins Daniel sin iPhone og bad han tage et billede af hende og prinsesse Estelle
   som jo faktisk er Marys gudbarn. Dronningen og Kronprinsen så smilende til.
  
   Klokken 13.00 var der reception på Rådhuset i Stockholm - kongeparret
   kørte dertil i åben karret.
   De to danske søstre, dronning Margrethe og prinsesse Benedikte fulgtes til Rådhuset.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar