Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

søndag den 27. december 2015

Jul på Marselisborg 2015

Der var dømt ren familiehygge juleaften på Marselisborg Slot, hvor dronning Margrethe og prins Henrik i år fejrede julen sammen med prins Joachim og prinsesse Marie samt deres to yngste børn, prins Henrik og prinsesse Athena - mens de to ældste, prins Nikolai og prins Felix var hos deres mor, grevinde Alexandra. 
Men derudover havde Dronningen også inviteret prinsesse Maries mor og papfar, Françoise og Christian Grassiot til at tilbringe julen på Matselisborg. Det er dermed tredje gang Regentparret fejrer jul sammen med deres yngste søns svigerforældre. Første gang var i 2010 da de for første gang tilbragte julen på Schackenborg Slot i Møgeltønder. Det samme skete i 2012, og i år var de så alle igen samlet om julebordet, og til julegudstjeneste. 

Den 24. sidste på eftermiddagen ankom de alle - både børn og voksne til Domkirken i Aarhus, for at overvære julegudstjenesten inden den stod på middag og alt hvad sådan en juleaften nu byder på, hjemme på Marselisborg. Et er sikkert, der er blevet spist og efterfølgende sunget julesange ved det store juletræ i stuen - men ikke danset om træet som i de fleste danske hjem, for det er der ganske enkelt ikke plads til på Marselisborg. - Og mon så ikke det hele i år er foregået på fransk. 

Rigtig glædelig jul / Joyeux Noël :-)


   Også 1. juledag mødte hele familien op til højmesse i Domkirken klokken 10.00

   Halvvejs i højmessen, forlod de to yngste kongelige kirkegængere kirken hånd i hånd med 
   henholdsvis Grandpapa og mormor; Prins Henrik fulgtes med sin farfar og navnebror, og
   lille Athena holdt mormor Françoise i hånden både på vej ind og igen ud af Domkirken.
   Dronningen, prins Joachim og prinsesse Marie blev til messen var slut.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar