Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

lørdag den 19. december 2015

Peter Parkovs afskedsgudstjeneste

Dronning Margrethe og prins Henrik var afklaret, men sorgfulde, da de torsdag (17. december) sagde et aller sidste farvel til deres gode, mangeårige ven, præsten Peter Parkov, som Dronningen har kendt siden ungdomsårene. 

Peter Parkov var så nær en ven, at han var fast gæst hos regentparret i julen på Marseligborg. Dermed kom han også tæt på kronprins Frederik, prins Joachim og deres familier. Dronning Margrethe og prins Henriks samvær med Peter Parkov inkluderede også påskeferier på Marselisborg og sommerferier på Cayx i Frankrig. Peter Parkov var senest på ferie med regentparret i påsken i år på Marseligborg, og selvom bentøjet drillede var optimismen stor og humøret højt til det sidste.

Også prins Joachim og prinsesse Marie deltog i det, som blev kaldt "Peter Parkovs afskedsgudstjeneste". Det skete i Garnisonskirken i København, torsdag den 17. december kl. 12.00.

Siden Peter Parkov i 2009 fik lymfecancer, har han kæmpet en brav kamp og helbredet blev år for år dårligere og dårligere. Alligevel havde han selv i mindste detalje arrangeret sin smukke afsked, som københavns tidligere biskop Erik Normann Svendsen kaldte Peter Parkovs afskedsgudstjeneste.

Peter Parkov døde den 9. december, men ønskede ikke at besvære venner og familie med en bisættelse, så hans urne blev nedsat i familiegraven et par dage efter. I går klokken 12 ringede klokkerne så en sidste gang for Peter Parkov, da vennerne med kongefamilien i spidsen, stimlede til mindegudtjeneste for at sige et aller sidste farvel til deres afholdte ven.

    Grevinde Alexandra var også kommet for at sige et sidste farvel til en afholdt mand.
    Det var i øvrigt Peter Parkov der viede hende og Martin Jørgensen.
    Peter Parkov og dronning Margrethe på markedet i Cayx under en af utallige ferier.
   Peter Parkov i april 2011; her ankommer han til de royale tvillingers barnedåb.
   Kongefamilien og Peter Parkiv på vej til julegudstjeneste, juleaften 2011.
   Påsken 2008


Ingen kommentarer:

Send en kommentar