Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

torsdag den 29. oktober 2015

Julemærket 2015

Dette års julemærke blev præsenteret onsdag middag, og er i år tegnet af dronning Margrethe. Det er faktisk tredje gang, at dronningen er kunstneren bag Årets Julemærke, hvor pengene fra salget går til de fire eksisterende julemærkehjem.

Dronningen, der selv er portrætteret på yderligere to julemærker, smilede glad, da hun sammen med sin svigerdatter, kronprinsesse Mary, på Københavns Rådhus kunne afsløre sit værk. Afsløringen skete i fællesskab, for Mary er protektor for Julemærkefonden der står bag udgivelsen af Årets julemærke. 
Værket forestiller børn i sneen, der modtager og sender breve, selv får hilsner og skriver kort, mens der på en blå og frostklar himmel flyver hvide duer med breve i næbbet over dem.

Efter afsløringen gik dronningen selv på talerstolen, og her fortalte hun bl.a. hvad der havde inspireret hende til motivet - og desuden reciterede hun den gamle sang "Hvilket postbud - en due", der efterfølgende blev fremført smukt sunget af en flok børn på scenen. 

Det var en lidt forkølet men munter dronning, der netop hjemvendt fra statsbesøg i Indonesien hyggede sig under præsentationen af Julemærket, og hun fortalte at hun håber at rigtig mange vil tage traditionen op med at sende rigtige julehilsner og frankere dem med julemærker til det gode formål. Hvert år hjælper salget af Årets Julemærke omkring 750 børn.



    To gange tidligere har Dronningen stået bag Årets Julemærke; i 1970 og i 2003.

lørdag den 17. oktober 2015

Letizia - spiseforstyrrelse eller genetisk tynd?

Man har aldrig kunne beskylde dronning Letizia for at være overvægtig - hun har aldrig været "en stor pige" - tværtimod. Men gennem årerne har den spanske dronnings vægt svinget meget. Op og ned er måske ikke den rette beskrivelse, da hun har på intet tidspunkt været bare i nærheden af overvægtig - men den har svinget mellem almindelig mager til rad mager. 

I april i år deltog Letizia i Woman Magazine Awards ceremony i Madrid, og her var det ikke bare en nyklippet dronning der troppede op, det var også en syle tynd og benet dronning, med tydeligt knoglet ryg og senede arme - og straks begyndte anoreksi-spekulationerne igen ... Den (tilsyneladende) udsultede dronning måler 1,67 meter og hendes vægt er eftersigende helt nede på 44 kilo. 


Nogle har forsøgt at bortforklare de mange udstikkende knogler med, at det tynde look ligger til familien, mens andre påstår, at Letizia lever på en hardcore diæt, hvor alle kalorier bliver talt.
I november 2011 var hun og (dengang) kronprins Felipe på besøg i Chile, og til gallamiddagen i præsidentpaladset i Santiago, ankom Letizia i et ærmeløst outfit og gav alle et chok! Hendes arme og skuldre var så sygeligt tynde at se på, at snakken om en alvorlig spiseforstyrrelse for alvor tog til i styrke. I Spanien havde der på det tidspunkt længe været talt om, at kronprinsessen - som hendes titel var dengang - var syg og tynd på grund af stress, pres og ægteskabelige problemer.

Alle tre påstande blev benægtet fra det spanske hof, der blot meddelte at "Letizia er tynd af genetiske årsager." Hendes søster, Telma, har nogenlunde samme højde og vægt, så måske er det tynde look genetisk? 
Ifølge spanske medier kunne årsagen til den eventuelle spiseforstyrrelse også være, at dronning Letizia ikke har kunnet håndtere sin yngste søsters død. Søsteren Erika begik i begyndelsen af 2007 selvmord, blot 31 år gammel.

Hvad der er op og ned på Letizia-historien, er svært at vide, men sikkert er det, at hendes optræden i Chile blev bemærket på grund af hendes afpillede udseende - og at hun næsten intet ville spise til middagen hos præsidenten - kun grøntsager. Og at hun sågar sagde nej tak til et glas appelsinjuice på grund af drikkens sukkerindhold, rystede mange. 

I juni 2010 deltog Felipe og Letizia i festlighederne i forbindelse med den svenske kronprinsesse Victorias bryllup med Daniel Westling. Også her fremviste Letizia tydeligt blottede kraveben og tændstiktynde arme, da hun og Felipe ankom til middagen fredag aften. Og at hun var "tynd som et tov," som de svenske medier beskrev det, var også tydeligt lørdag til selve brylluppet, hvor den sarte pudderfarvede kjole nærmest hang omkring hendes tynde krop.

De fleste husker at kronprinsesse Victoria i slutningen af 90'erne led af en spiseforstyrrelse, og forskrækkede alle da hun pludselig dukkede op sygeligt tynd og afpillet til en gallamiddag. Kronprinsessen der ellers altid har haft æblekinder, lidt dobbelthage og almindelige bløde kvindelige former, var pludselig kun en skygge af sig selv - noget hun senere har talt åbent og ærligt omkring.

Professor i psykiatri ved Universitetet i Trondheim, Karl Gunnar Gøtestam, mener, at det er svært at sige, om Letizia lider af en spiseforstyrrelse, men bider mærke i, at hun tabte sig relativt meget, lige før hun blev gift med prins Felipe i 2004. - Det samme var i øvrigt tilfældet for vores egen Mary, lige før sit bryllup med kronprins Frederik.

"Jeg tror, at det er meget tilfældigt, at disse unge kvinder får spiseforstyrrelser relativt samtidig. Vi snakker ikke om nogen smitteeffekt, men de er alle sammen udsat for de samme kulturelle faktorer. De unge kongelige bliver hele tiden vurderet og presset for at bevare et smukt udseende, og belastningen med at stå i blitzregnen kan føles stor," siger Karl Gunnar Gøtestam.

Men til trods for, at Letiza før ægteskabet med Felipe, var et offentligt kendt ansigt, som tidligere nyhedsvært og rapporter i fjernsynet, så mener Karl Gunnar Gøtestam, at rollen som kommende dronning og det evige spotlight er et stort pres: "Der spilles en rolle, når man er på TV. Nu skal hun være sig selv over for et en hel befolkning, og det er langt vanskeligere," mener professoren. 

Om det er genetisk eller rent faktisk skyldes en spiseforstyrrelse, der gær at Letizia svinger mellem tynd og ekstrem tynd, får vi nok aldrig opklaret, men sikkert er det ihvertfald, at da hendes mand sidste år gik fra at være kronprins til konge, raslede kiloene igen af hendes i forvejen lille krop - så meget at det ved prisuddelingen i april i år, (igen) var begyndt at se direkte livsfarligt ud. 

    Letizia 2011 vs. 2003 i tiden som journalist og nyhedsvært på spansk tv.
    April 2015: Woman Magazine Awards ceremony.
    Juni 2010 - kronprinsessebryllup i Stockholm.
    August 2010 - Prins Nikolaos og Tatiana Blatniks bryllup i Grækenland.
    April 2011 - gallamiddag på kongepaladset Palacio Real i Madrid.
    28. april 2011 - Før-bryllupsfest på the Mandarin Oriental i London (Willian & Kate)
    August 2012: Reception på Almudaina Paladset, Palma de Mallorca.
    Juni 2013 - statsbesøg fra Japan. Kjole genbrugt fra brylluppet i Sverige 2010.
   19. juni 2014 - Felipe indsættes som konge af Spanien, Letizia ser sund ud.
   August 2014 - reception på Mallorca. Kiloene er tydeligvis raslet af Letizia.
August 2015 - reception på Mallorca (en fast årlig begivenhed) stadig afpillet ...
Lidt længere tilbage i tiden; 2006. Lille Leonors arm strutter af sundhed og har alle 
de folder og deller, som en rigtig babyarm skal have. Men armene, der holder den lille 
pige, er alarmerende tynde og burde ikke sidde på en voksen kvinde.
Oktober 2015 - en flot, naturlig slank dronning. Sund at se på - håber det fortsætter.
...Når enden er god, er alting godt! Der er ihvertfald ingen grund til bekymring og bævende stemme foran spejlet, og "skat, ser min r*v stor ud i den her kjole?" - Letizia i april 2009 med daværende franske præsidentfrue Carla Bruni Sarkozy.


Her var det en spiseforstyrrelse: 

    Kronprinsesse Victoria anno 1997
    Året forinden var hun en glad studine med sunde æblekinder. Folk var i CHOK!! 
    Nobelprisoverrækkelsen.
    Mor og datter anno 1997 - og i dag hvor Victoria venter sit og Daniels andet barn.