Der blev skålet i rosenborgvin og spist terrin af vildtlever i Christian VII's palæ på Amalienborg lørdag aften, den 1. januar 2011. Traditionen tro havde Dronning Margrethe og prins Henrik indbudt til nytårskur og efterfølgende taffel på årets første aften.
58 festklædte kvinder og mænd kørte ind på slotspladsen i ministerbiler eller taxier for at tage trappen op til palæet, hvor de ønskede Dronningen og hendes familie et godt nytår. Kronprins Frederik ankom for første gang i mange år, alene til Nytårskuren, da højgravide kronprinsesse Mary på forhånd havde meldt afbud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar