Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

torsdag den 13. januar 2011

♔ Mary og tvillingerne hjem i morgen ♔



Kronprinsesse Marys tvillingefødsel gik helt efter bogen, og de første døgn efter fødslen på Rigshospitalet forløb også helt problemfrit. Tvillingerne fik dog efter et par dage en gang gulsot, hvilket også storebror Christian blev ramt af, 6 dage efter sin fødsel. Naturligvis er det aldrig rart, når nyfødte bliver gullige i huden, men på Riget har man udstyret til at hjælpe de små gule babyer. De royale tvillillinger kom for et par dage siden en tur i en såkaldt lyskasse. Her fik de deres første dosis ultraviolette lys. Mens de har ligget i lyskasserne, har babyerne haft bind for øjnene for at beskytte mod det blå lys.

Som følge af gulsoten er de små størrelser blevet sløve og har sovet ekstra meget. Gulsot forsvinder gerne i løbet af en uge, og de seneste blodprøver har sandsynligvis vist, at behandlingen med ultraviolet lys har virket.

- "De har det rigtigt godt, og alt er som det skal være. At de stadig er indlagt skyldes, at der er tale om små børn, der er født for tidligt. Derfor er det helt naturligt, at de opholder sig længere på hospitalet end enkeltfødende", siger hoffets presechef Lene Balleby til bt.dk

I betragtning af, at tvillingerne blev født et par uger før terminen, havde de ellers fine fødselsvægte, fortalte fødselslæge Morten Hedegaard, lørdag.

I en pressemeddelelse fra hoffet lyder det idag, torsdag:

Deres Kongelige Højheder Kronprinsen og Kronprinsessen forlader Rigshospitalet med de nyfødte tvillinger sidst på eftermiddagen i morgen fredag den 14. januar. Der vil være en kort fotomulighed i Rigshospitalets forhal.

Af hensyn til de nyfødte må der ikke benyttes blitz.

Med venlig hilsen

Lene Balleby
Kommunikationschef



Prins Chritian og prinsesse Isabella har flere gange besøgt deres mor og to nye søskende i løbet af ugen, og igår onsdag, var det en grædende Isabella der blev løftet af sin far, da de skulle hjem igen. Mon ikke de er ved at savne at have deres mor derhjemme?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar