Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

søndag den 4. juli 2010

♔ Kronprinsesse Victoria & Daniel Westling ♔









-"Min elskede Victoria!
For ni år siden havde jeg held til at lære en und kvinde at kende, en kvinde med en herlig humor, en stærk pligtfølelse og desuden vældig, vældig klog.
Vi blev venner. Jo mere jeg lærte hende at kende, desto mere uimodståelig blev hun. Årene med dig, Victoria, er fløjet forbi. De har været de bedste år i mit liv.

Der har været gange, hvor Victorias officielle pligter har adskilt os. Ofte taget hende til lande og kontinenter langt væk. Jeg vil aldrig glemme dengang for nogle år siden, hvor hun skulle afsted på en af sine mange rejser, denne gang til Kina.
Vi skulle være væk fra hinanden en hel måned. Natten før hun skulle afsted, kom hun sent hjem efter en officiel opgave. Hun havde meget, hun skulle forberede inden en hel måneds pligter. Men i stedet for en fortjent søvn, blev hun oppe hele natten for at skrive. Morgenen efter hun var rejst, fandt jeg en æske - og i den æske fandt jeg 30 vidunderlige breve til mig. Et for hver dag hun skulle være væk.
Denne romantiske gestus er typisk for dig Victoria. Den siger alt om den elskelige person, du er.

Elskede Victoria, jeg er så stolt over det, vi har sammen. Jeg er så lykkelig over nu at være din mand. Jeg skal gøre alt, jeg overhovedet kan, for at du skal forblive lige så lykkelig, som du er idag.
Victoria, størst af alt er kærligheden. Jeg elsker dig sådan!"


Kapow!!! Nygifte prins Daniel bragede ind på den kongelige stjernehimmel, lørdag den 19. juni 2010, og alle dem der havde haft allermest travlt med, at han burde skifte frisure og briller, fordi de mente han mindede lidt for meget om Clark Kent, de stak piben ind og faldt i svime på stribe. For Daniel trådte ud af anonymiteten og ind på scenen som Victoria's største sejr.
Han holdt sit livs tale, til sit livs prinsesse - sit hjertes prinsesse, som han selv sagde. Han var helt rolig og talte inderligt, personligt, kærligt - og ærligt! Talen var ikke en prins' pligttale eller takketale, det var en tale fra en lykkelig og dybt forelsket ægtemand, én lang hyldest til hans elskede Victoria, der fuldstændig overvældet greb hans hånd og kyssede den længe, mens tårerne låb ned af hendes kinder, for den ramte hende lige dér, hvor hun ville rammes! Også selvom hun krakkelerede - for det var af lykke!
Alle gæsterne kvitterede med et stående bifald - sådan skal det gøres!
En ægte prins blev født!


Vores egen lille charmeprins Christian på 4 var brudesvend i matrostøj - og foran ham ses prinsesse Amalia, datter af kronprins Willem-Alexander og kronprinsesse Maxima af Holland:









Tre rørte kronprinsesser; Mary, Maxima og Mette-Marit ser beundrende til, mens Daniel, Sveriges nye prins hilser på sin svigermor, dronning Silvia og sin egen mor, Eva Westling.







Daniels romantiske tale:

2 kommentarer:

  1. Ej hvor er den god!
    Havde ikke selv hørt den, da jeg var på arbejde og har ikke kunnet finde den nogen steder.

    Fantastisk blog du har :)

    SvarSlet
  2. Mange tak for det, dejligt at høre at
    den er blevet set :)

    Ja talen var fantastisk! Han kan da nok
    lige dét med ord, den nye prins... :)

    SvarSlet