Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

mandag den 28. juni 2010

♔ Prins Joachim & Alexandra Manley ♔





Det kom vist som noget af et chok for de fleste, da hoffet den 31. maj 1995 offentliggjorde forlovelsen mellem prins Joachim og hans hidtil ukendte og meget hemmelige kæreste, Alexandra Christina Manley. Faktisk gik de fleste vel og troede at Joachim, efter bruddet med kæresten gennem mange år, den danske model Iben Detlefs, bare passede sit job og sig selv - men det gjorde han ikke. Han var tilsyneladende blevet stormende forelsket ude i Hong Kong, i den 5 år ældre business woman.

Og Danmark gik nærmest i selvsving da den lille kineser troppede op ved siden af sin danske prins, den eftermiddag på Fredensborg Slot - og tog hele Danamrk med storm. Lørdag den 18. november samme år, stod brylluppet så i Frederiksborg Slotskirke - et bryllup som mange vil mene havde været en kronprins værdigt.

I 1999 fik parret deres første barn, da lille prins Nikolai (Nikolai William Alexander Frederik) kom til verden den 28. august, og 3 år senere kom lillebror Felix (Felix Henrik Valdemar Christian) den 22. juli 2002.

Parret blev sepereret i september 2004, og skilt 8. april året efter.
Da seperationen blev offentliggjort var der ikke den danske - eller udenlandske - sladderspalte der gav prins Joachim hele skylden. Han var for vattet, for umoden og for vild med drukture med gutterne - men netop det sidste kunne man vel næppe bebrejde ham, da man senere fandt ud af, at det var Alexandra der var "the bad one", og tilsyneladende havde haft en affære med den 14 år yngre fotograf Martin Jørgensen i længere tid. Parret blev senere gift (3. marts 2007), og i den forbindelse mistede Alaxandra sin prinsessetitel, og fik i stedet tildelt den personlige titel Grevinde af Frederiksborg.
Prins Joachim er også senere blevet gift igen, men den tager vi i et andet "kapitel".















Ingen kommentarer:

Send en kommentar