Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

mandag den 28. juni 2010

♔ Kronprins Willem-Alexander & Maxima Zorreguita ♔





Her er der tale om endnu et "problematisk" forhold, baseret på ren kærlighed.
Maxima og Willem-Alexander mødtes i april 1999 i Sevilla i Spanien, under en spansk folkefest. Han præsenterede sig som "Alexander" og Maxima havde ingen anelse om, HVEM han var; at han var kronprins af Holland, og hun troede simpelthen det var en joke, da han fortalte det. De aftalte at mødes to uger senere i New York, hvor hun på det tidspunkt boede og arbejdede. Der startede deres forhold.

Det skabte stort oprør i Holland, da det kom frem at kronprinsen havde tænkt sig at forlove sig med Maxima - hendes far, Jorge Zorreguieta var nemlig tidligere landbrugsmininster i Argentina, under militærdiktator Videla (1976-1981) som var ansvarlig for mange grusomheder mod civilbefolkningen. Jorge Zorreguieta hævdede dog at han som civil, var fuldkommen uvidende om den beskidte krig, mens han var minister. Forskning har bevist at Maxima's far ikke var direkte involveret i de mange dødsfald, alligevel var hans mulige tilstedeværelse ved sin datters bryllup med Hollands Kronprins, et meget omdiskuteret emne i flere måneder, og han måtte da også blive væk, mens den øvrige familie naturligvis deltog i festlighederne.
Maxima siges at være en "far's pige", så hun var meget påvirket af hans udeblivelse fra hendes store dag.

Modstandere af brylluppet, skabte kaos ved at kaste malingbøtter og rådne æg mod kareten, da brudeparret kørte fra kirken til slottet, hvor bryllupsfesten skulle holdes. Alligevel var det et meget strålende forelsket par, der fra balkonen vinkede til folket efterfølgende - intet kunne ødelægge deres store dag!







2 kommentarer:

  1. Tan linda, tan argentina...

    SvarSlet
  2. Sin duda fue una hermosa boda!
    - Hermosa, hermosa princesa Maxima...! ;)

    SvarSlet