Det nygifte par, der efter brylluppet var flyttet ind i det nyrenoverede Christian IX's Palæ på Amalienborg, blev den 26. maj 1968, forældre til en vaskeægte prins. Klokken 23.50 kom lille Frederik André Henrik Christian, som han en måned senere blev døbt, til verden på Rigshospitalet i København. Han vejede 4100 gram og målte 53 cm. - "Og han ligner mig," storsmilede den stolte far, der i anledningen af den glædelige begivenhed også gav champagne til hele Livgardens vagthold.
Faktisk skulle fødslen være foregået hjemme på Amalienborg, hvor et af gemakkerne i Chr. IXs Palæ stod klar til at modtage tronfølgerparrets førstefødte. Men ud på aftenen opstod der pludselig så alvorlige komplikationer, at fødselslægen sammen med to jordemødre besluttede, at prinsesse Margrethe måtte overføres til Rigshospitalet.
Hvor dramatisk timerne forud for Frederiks fødsel havde været, fortalte prins Henrik først, da prins Joachims fødsel et års tid efter nærmede sig. Her indrømme han blankt, at han, mens han sad og holdt Margrethes hænder i ambulancen, var oprigtigt bange for, at hun skulle dø, inden de nåede hospitalet. - Det skete gudskelov ikke, og den lille Frederik blev i en alder af blot et år storebror, da lille Joachim Holger Waldemar Christian, så dagens lys den 7. juni 1969.
De to små prinser var stadig meget små, da deres morfar, kong Frederik døde i 1972, og Danmarks nye regent pludselig hed dronning Margrethe II. Frederik og Joachim fik nu langt mere tid med deres far, end med deres mor, som nu havde fået ansvar for hele riget - og familielivet ændrede sig markant hjemme på Amalienborg.
Det var på dette tidspunkt, prins Henrik begyndte at tale udelukkende fransk til sine sønner. Det startede i det små med et bonjour istedet for godmorgen, med at fortælle drengene om farvernes navne på fransk, og at legetøj hed jouets.
Prinsgemalens syn på børneopdragelse, var landskendt allerede inden kronprins Frederik kom til verden. I et interview med Berlingske Tidende i 1967, ramte prins Henriks ord Danmark som en hård lussing: "Efter min mening, er det lykkeligt for en familie, hvis det er manden der står for styret. Der er pligter i et hus, som kun en kvinde kan tage sig af, og som manden ikke kan overtage - børnepasningen, madlavning og så videre" sagde prins Henrik, og fortsatte:
"Job fra 9-16 egner sig ikke for gifte kvinder."
Og så var det, at han sagde de ord som mange stadig husker den dag i dag, over fyrre år senere:
"Jeg holder meget af børn, hvis de vel at mærke er velopdragne. Børn er som hunde eller heste; de skal tæmmes for at man kan få et godt forhold til dem...Jeg har selv fået mine lussinger - det ta'r man ikke skade af."
Danmark eksploderede! Kritikken hamrede ned over kongehusets nye medlem, og medierne var fulde af fordømmelse.
Der var øjensynligt stor forskel på den latinske og den skandinaviske måde at opdrage på, konstaterede han efterfølgende - og han ærgrede sig inderligt over det ramaskrig der havde lydt over hele Danmark, efter interviewet i Berlingske Tidende. Overfor journalisten havde han brugt ordet "dressere", som han først senere forstod, havde en langt mere voldsom klang på dansk end på fransk. "Det er en tragedie", tænkte han - at danskerne havde fået indtryk af, at han var umenneskelig i sine opdragelsesmetoder.
Det han ville have sagt, hvis hans dansk havde været tilstrækkelig, ville nok stadig have vækket fuore, men dog ikke skabt skandale; at man kunne opdrage på en hund eller en hest, som man kunne opdrage på ens børn: ikke med stokkeslag, men ved at markere tydelige grænser. Men skulle en endefuld engang imellem vise sig nødvendig, for at budskabet trængte ind, jamen så måtte en endefuld til. Prins Henrik mente, at det var en fysisk reaktion, der kunne give vreden øjeblikkeligt afløb, så konflikten ikke stod på i time- eller dagevis.
For ham havde korporlig afstraffelse aldrig været nogen skam, men han mente nu at forstå, at det i Danmark var et tabu.
Prins Henrik videreførte adskillige af principperne fra sit eget barndomshjem Le Cayrou: Hierakiet blev holdt i hævd, hvilket - udover håndfast disciplin - inkluderede at være Des med sine sønner, og ikke lade små børn sidde med ved bordet.
Således var kronprins Frederik og prins Joachim noget oppe i årerne, før de langsomt "blev indsluset" i samtalerne og måltiderne, omkring forældrenes bord. Det begyndte med frokoster og weekender, og så, i gymnasieårene blev det til "næsten hver middag - eller noget i den retning", fortæller kronprinsen i bogen 'Enegænger - portræt af en prins'.
"Det forekom os ikke unaturligt. Vi havde en dansk barnepige, en ældre dame, der på mange måder var vores forældres sidestykke. Jeg kan huske, at jeg nogle gange gerne ville have haft mere af min far eller af min mor, men der var en tid til os, og så skulle vi gå op på vores værelser og lege. Og det generede os ikke, vi løb rundt både ude og inde, og fornøjede os med biler og krudt og kugler."
Kronprinsen har selv forklaret, at hans far stillede de strenge krav til dem, fordi han ville forberede dem på et kongeligt liv, der er så anderledes fra andres. Og selvom den var fuld af kærlige ord og glimt i øjet, talen han holdt ved sine forældres sølvbryllup i 1992, så er det en helt bestemt passage fra talen, som danskerne husker bedst:
"Papa, man siger, at den man elsker, tugter man. Vi tvivlede aldrig på din kærlighed. Til tider var den måske lidt overvældende og føltes måske også lidt tilfældig..."
Det var det med de cigaretter....hmm...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar