Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

mandag den 3. januar 2011

♔ Ingen fødsel idag ♔


Kronprinsesse Mary er endnu ikke indlagt på Rigshospitalet for at føde sine tvillinger. - Sådan lyder det fra Kongehuset, efter B.T. i dag har skrevet, at kronprinsessens fødsel i dag skulle sættes i gang.

"Det er ikke korrekt. Kronprinsessen er hjemme og ikke indlagt," fortæller kommunikationschef Lene Balleby til tv2.dk.
Hun siger, at Marys fødsel så vidt muligt kommer til at foregå naturligt.
"Kronprinsessen har født naturligt de sidste to gange, og det regner vi også med denne gang," siger kommunikationschefen, som dog tilføjer at tiden vil vise - og lægerne skal vurdere, om det bliver nødvendigt at sætte fødslen i gang.

Kongehuset har indtil videre kun meldt ud, at tvillinger vil komme til verden i januar. Rigshospitalet fortæller, at medarbejderne her har tavshedspligt, og oplysninger om den royale fødsel skal komme fra Kongehuset.

♔ Føder Mary idag??? ♔


Højgravide kronprinsse Mary bliver i dag, mandag den 3. januar, indlagt på Rigshospitalet i København for at føde sine tvillinger. Det fortæller flere af hinanden uafhængige kilder til B.T.
Ifølge den ene kilde skal fødslen sættes i gang her til morgen. Præcis hvilken dato Mary har termin, har været en velbevaret hemmelighed, men de sidste meldinger fra kongehuset er gået på, at Mary føder i januar.

Og ifølge B.T.s oplysninger vil en jordemoder på Rigshospitalet sætte fødslen kunstigt i gang hos Mary. Søndag aften var Mary ifølge B.T.s kendskab endnu ikke blevet overført fra Amalienborg til Rigshospitalet. Hvis det er korrekt, at fødslen går i gang her til morgen, så kan det kollidere med, at kronprins Frederik i morgen og onsdag deltager i nytårskur på Christiansborg Slot.

Personalet på fødselsafdelingen på Riget har længe planlagt den royale familieforøgelse ned til mindste detalje. Ikke mindst når der er tale om tvillingefødsler, er det et stort maskineri, der skal være parat.
På fødestuen som Mary skal ligge på, har vinduerne i længere tid været skærmet af. Når fødslen går i gang, vil der være langt mere personale til stede end ved enkelt-fødsler. Der er en jordemoder, to læger plus en børnelæge. Kronprinsen er der også plads til, og så er der to genoplivningsapparater, hvis noget går galt.


søndag den 2. januar 2011

♔ Frederik & Mary i Vogue ♔

Det tyske modemagasin Vogue har skudt papegøjen og bringer i januar helt eksklusive billeder af kronprinsparret og børnene.
Billedserien er taget i Frederik og Marys nye palæ på Amalienborg, og børnene prins Christian og prinsesse Isabella er også med på billederne.

Billederne er taget af kronprinsparrets ven Marc Høm, der virkelig har gjort noget ud af iscenesættelsen. Især kronprinsesse Mary er stylet helt fantastisk, og hendes tvillingegraviditet gør billederne helt specielle.



Kun dette ene billede er offentliggjort på www.vogue.de

♔ Nytårskur 2011....uden Mary ♔

Der blev skålet i rosenborgvin og spist terrin af vildtlever i Christian VII's palæ på Amalienborg lørdag aften, den 1. januar 2011. Traditionen tro havde Dronning Margrethe og prins Henrik indbudt til nytårskur og efterfølgende taffel på årets første aften.

58 festklædte kvinder og mænd kørte ind på slotspladsen i ministerbiler eller taxier for at tage trappen op til palæet, hvor de ønskede Dronningen og hendes familie et godt nytår. Kronprins Frederik ankom for første gang i mange år, alene til Nytårskuren, da højgravide kronprinsesse Mary på forhånd havde meldt afbud.


♔ Kongelig jul på Schackenborg ♔



Torsdag den 23. december ankom Dronning Margrethe og prins Henrik til Møgeltønder, hvor de skulle fejre jul sammen med prins Joachim og prinsesse Marie og de tre prinser Nikolai, Felix og Henrik, samt prinsesse Marie's mor og stedfar, Francoise og Christian Grassiot.

Med undtagelse af lille prins Henrik, var hele familien fredag eftermiddag (juleaften) til gudstjeneste i Møgeltønder Kirke forud for julemiddagen på Schackenborg Slot.













....Hjemme i København, var kronprins Frederik alene i kirke juleaften, med prins Christian og prinsesse Isabella. Højgravide Mary blev hjemme i varmen.

♔ Glædelig Jul 2010 ♔

De private julekort anno 2010, som Kronprinsparret, prins Joachim & prinsesse Marie samt Grevinde Alexandra & Martin Jørgensen har sendt ud til familie og venner.



♔ Tvillinger i "drivhuset" ♔

Når man tænker på, at det er tvillinger, kronprinsesse Mary bærer rundt på, så har det hele vejen gennem graviditeten, været en meget lille bule der har været at se på den royale mave.