Danmark er blandt de mest tiara-rige lande i Europa, og udover rubinættet som vi beskrev i sidste "historietime", så er et af de mest kendte nok det smukke perlepoiré-tiara, med diamanter og smukke pæreformede perler, som i dag bæres af dronning Margrethe.
Tiaraen, der er lavet af diamanter, med atten pæreformede (poiré) perle-vedhæng, menes at været lavet i første halvdel af det nittende århundrede. Bjarne Steen Jensen noterer sig i sin bog om Danmarks kongelige juveler at tiaraen i 1825 var en bryllupsgave til prinsesse Louise af Preussen, da hun giftede sig med prins Frederick i Holland. Det antages, at tiaraen blev lavet i nutidens Tyskland, sandsynligvis i Berlin. Tiaraen blev i øvrigt ledsaget af en diamantbroche med fem perlevedhæng.
Og hvordan havnede denne fine sag så i Danmark? Jo, tilbage i 1849 hjalp prins Frederick og prinsesse Louise med at arrangere et ægteskab mellem deres ældste datter, som i øvrigt også hed Louise, og kronprins Karl af Sverige. De blev dermed til kong Karl XV og dronning Louise af Sverige og Norge, da Karls far, kong Oscar døde i 1859.
Det var desværre ikke noget godt ægteskab; Louise var meget forelsket i Karl, men han fandt efter sigende ikke hende særlig attraktiv, og behandlede hende med foragt og forsømmelse. Men trods det dårlige ægteskab, formåede parret dog at få to børn, hvoraf kun det ene, prinsesse Lovisa, levede til voksenalderen.
Dronning Louise af Holland portrætteret i 1836 med perlepoirésættet, som på daværende tidspunkt kun bestod af tiaraen og den store broche.I slutningen af 1870 blev prinsesse Louise (den ældste) syg, og dronning Louise fra Sverige rejste til Holland, for at være sammen med sin mor på hendes dødsleje. Prinsesse Louise døde i december, og i sit testamente efterlod hun perlepoiré-tiaraen til sin datter. Men en portion rigtig dårlig timing greb ind; Dronning Louise rejste tilbage til Stockholm, men ikke længe efter at hun vendte tilbage fik hun lungebetændelse og døde (30. marts 1871) Hun nåede derfor aldrig at bære tiaraen. Det gjorde hendes datter til gengæld ...
I 1869 giftede prinsesse Lovisa sig med den danske kronprins Frederik, og dermed rejste tiaraen og den store broche med til København, og har været i danske hænder lige siden. Faktisk havde Lovisa ved ankomsten til Danmark, så mange smykker at de kunne fylde et billardbord - heriblandt altså både perlepoirésættet og rubinættet.
Frederik og Lovisa (nu Louise) blev Danmarks konge og dronning i 1906. I bryllupsgave havde Louise fået en perle- og diamanthalskæde fra Egyptens Khediv, den fik hun lavet om, sådan at to perlevedhæng fra kæden nu blev omdannet til øreringe.
Louise sikrede sig i sit testamente, at det dyrebare sæt forevigt skulle forblive et sæt, og ikke måtte deles op. Og selvom sættet ikke er en del af de danske kronjuveler, er det gået i arv fra monark til monark og bruges kun af landets dronning. Alle Louises efterfølgere - dronning Alexandrine, dronning Ingrid og dronning Margrethe II - har flittigt brugt perlepoiré-tiaraen og de medfølgende perle- og diamant juveler.
Siden dronning Margrethe overtog tronen efter sin far, kong Frederik IX i 1972, har hun brugt tiaraen og de tilhørende smykker, utallige gange. Blandt andet bærer hun dem på mange officielle portrætter, og ofte også ved større fremtrædende begivenheder, så som statsbesøg eller det årlige Nytårstaffel. På de officielle billeder af Danmarks nye regent i 1972, har Dronningen hele sættet på. Siden har hun også brugte tiaraen og øreringene med andre halskæder. Brochen kan i øvrigt også anvendes som halskæde (Se billede)
I 2015 valgte Dronningen meget passende at bære perlepoirrésættet, da Hollands kong Willem-Alexander og dronning Máxima aflagde statsbesøg i København. Tiaraen var ligesom et symbol på monarkernes fælles familiearv, der - som vi nu ved - går helt tilbage til tiaraens første ejer, prinsesse Louise i Holland.
Skal traditionen fortsætte, vil det i fremtiden blive kronprinsesse Mary der, når hun og kronprins Frederik overtager tronen efter dronning Margrethe, vil bære sættet. Og langt, langt ud i fremtiden, prins Christians hustru (og kommende dronning) ...
Altså engang om mange, mange år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar