Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

torsdag den 16. november 2017

Nu tændes tusind julelys ... i Paris

December nærmer sig, og i Frankrig har stormagasinet Le BHV Marais valgt Danmark som årets juletema. 

“God jul! Joyeux Noël danois” blev officielt åbnet i går, onsdag den 15. november kl. 18:30, og det var såmænd vores egen smukke franskfødte prinsesse Marie der trykkede på knappen, så julebelysningen på den imponerende facade blev tændt.


Med den danske hygge i fokus vil vinduesudstillingerne langs Rue de Rivoli være inspireret af H.C. Andersens eventyr, danske varer vil få prominente pladser på alle etager, og særafdelingen “La Petite Maison du Danemark” (det lille Danmarks-hus, red.) vil være fyldt med danske juletraditioner. Der vil bl.a. være workshops, hvor man blandt mange ting kan prøve at lave adventskranse, papirklip og bage kager. 

I sin tale sagde prinsesse Marie bl.a. at den danske jul er “speciel og magisk" og at danskerne ikke kan forestille sig jul uden lys og varme, chokolade, småkager og dekorationer lavet med børnene. Hun sagde også, at hun håbede, de besøgende i Le BHV Marais vil elske den danske måde at fejre jul på, så meget som hun selv gør. 

Danmark opfattes som et moderne land, hvor miljøbevidsthed, høj livskvalitet og social retfærdighed går hånd i hånd med økonomisk succes. Dette kombineret med vores styrke inden for designområdet har gjort, at vi var et oplagt land for BHV Marais at have som partner på dette projekt,” siger Danmarks ambassadør i Frankrig, Kirsten Malling Biering, i en pressemeddelelse. 

🎬 En lille video: https://twitter.com/Alexa...status/930856189847535616 🎬


   Prinsesse Marie ankom til Paris omkring middagstid i går, og blev modtaget af 
   Danmarks ambassadør, Kirsten Malling Biering på den danske ambassade. 

   
Rue de Rivoli /  Le BHV Marais onsdag den 15. november 2017 kl. 18:30

   Aftenen fortsatte med gløgg, julesang og dansk-fransk jazz på Le Perchoir. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar