Hvert år den 6. januar afholdes der nytårs militærparade ved det enorme kongeslot, Palacio Real i Madrid. Europas (i min optik) flotteste kongepar, Felipe og Letizia deltog vanen tro ved paraden, Pascua Militar som det hedder på spansk, og efterfølgende hilste de og ønskede godt nytår inde på slottet, til de mange deltagende militærfolk.
Dagen er blevet fejret i Spanien siden 1782, hvor spansk militær vandt et vigtigt slag på Mallorca netop på Helligtrekongersdag , og den daværende konge, Carlos III, erklærede, at fremover ville militæret blive hædret på denne dag. Dermed var det i år 235. gang at Pascua Militar blev fejret.
Kort efter Pascua Militar-ceremonien var slut, kørte kongeparret og deres to døtre, prinsesserne Leonor og Sofía på familiebesøg hos pigernes morfar, Jesus José Ortiz - en fast begivenhed i den lille familie på Helligtrekongersaften. I Spanien får børn gaver på denne aften og venter derfor spændt på at de hellige tre konger skal komme - præcis som børn her i Danmark og mange andre steder i verden, med spænding venter på julemanden den 24. december.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar