Tomorrow's crowned heads
lørdag den 25. februar 2012
♔ Hvad skal prinsessen hedde? ♔
Igår var prinsesse Marie og prins Joachim's lille prinsesse præcis en måned gammel - og jeg synes det nu er på tide, at sætte en lille konkurrence igang herinde.
For at deltage i konkurrencen skal du blive fast læser af denne blog - eller medlæsende royalist som det hedder herinde. :-)
Så skal du under dette indlæg skrive en kommentar med dit bud på prinsessens navne, samt din email-adresse.
DU SKAL RAMME FORNAVNET RIGTIGT, SAMT ÉT AF DE ØVRIGE NAVNE.
Vinderen trækkes på dåbsdagen, og vil efterfølgende blive kontaktet herfra, og derefter modtage en fin prinsesse-gave med posten :-)
torsdag den 23. februar 2012
♔ Victoria & Daniel's lille prinsesse ♔
Tidligt i morges, klokken 04:26 nedkom Sveriges kronprinsesse Victoria med sit og prins Daniels første barn; en lille prinsesse. Og klokken 07:00 mødte en smilende og tydeligt rørt prins Daniel så pressen, og viste på den helt obligatoriske måde, med hænderne, hvor stor den lille ny var.
- Her til morgen klokken 04.26 blev der født en 51 centimeter lang, 3.280 gram tung og meget sød prinsesse, fortæller en stolt prins Daniel, der selv klippede navlestrengen over.
- Da jeg gik fra rummet, lå den lille prinsesse i sin mors favn, siger den nybagte far smilende.
Allerede klokken 13:00 i eftermiddags forlod den lille familie så Karolinska Sjukhuset, for at tage hjem til deres slot, Haga lidt uden for den svenske hovedstad, Stockholm.
Efter al sandsynlighed bliver den lille ny prinsesses navn allerede offentliggjort i morgen på et pressemøde, hvor morfar kong Carl Gustaf får fornøjelsen af at løfte sløret for det navn, som de nybagte forældre angiveligt allerede har belsuttet at deres lille datter skal bære.
Det første officielle billede af Victoria, i august 1977:
Så sent som i tirsdags havde kronprinsesse Victoria sidste arbejdsdag inden sin barsel, og det var da også en meget tydelig gravid - meget stor, men smuk Victoria der var "trukket i arbejdstøjet".
mandag den 13. februar 2012
onsdag den 8. februar 2012
♔ Nødhjælpens prinsesse ♔
"Alle kan være med til gøre en forskel." Sådan siger Folkekirkens Nødhjælps protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie. Redaktør af Folkekirkens Nødhjælps Magasin, Marianne Lemvig, har mødt prinsessen på Schackenborg Slot i Sønderjylland til en samtale om hendes protektion.
(januar 2012)
Prinsessen suser med lette skridt op ad de tre små trin til den røde stue på Schackenborg Slot, hvor interviewet skal foregå. I hælene på hende er prinsessens lille hvide hund, Apple, en bichon frisé, som piler rundt i stuen, mens Prinsesse Marie målrettet sætter sig i den højryggede silkebetrukne sofa. Med et kærligt puf sender prinsessen den lille livlige hund ud af stuen.
”Alle kan være med til at gøre en forskel for verdens fattige. Det nytter ikke at sidde derhjemme og tænke, at ingen nogensinde vil lægge mærke til, om det hjælper noget. For det gør det. Det nytter alt sammen,” siger Prinsesse Marie, som glæder sig til at medvirke til at skabe opmærksomhed omkring arbejdet for verdens fattigste. Inden hun for alvor kaster sig over sit nye virke som protektor, får den fransk fødte prinsesse en naturlig pause, da hun venter sit andet barn med H.K.H. Prins Joachim.
Trods prinsessetitel, elegant livsstil og royale etiketter lægger Prinsesse Marie vægt på, at hun også bare er et menneske med et familieliv, hvor legetøjet er en del af indretningen på Schackenborg og klapvognen står parkeret i entreen. Når talen falder på, hvor glade og stolte Folkekirkens Nødhjælp er over, at prinsessen har valgt at være nødhjælpens protektor, så udbryder hun: ”Jeg er jo bare et menneske.” - Et menneske, som er fuld af beundring for Folkekirkens Nødhjælps arbejde ude blandt verdens fattige og fuld af begejstring for de mange frivillige, som bakker op om sagen herhjemme.
”Det er imponerende og beundringsværdigt med de mange frivillige, som vælger at bruge deres tid på at hjælpe mennesker i nød. Det er virkelig fantastisk og jeg glæder mig til at være en del af det,” siger prinsessen.
De frivilliges engagement bringer samtalen hen på arbejdet i Folkekirkens Nødhjælps 124 genbrugsbutikker, der drives af frivillige:
”Genbrug er bare en rigtig god idé. Man giver tøj og møbler væk, som man ikke længere har brug for – og som så sælges videre og gør gavn hos et andet menneske. Samtidig giver det økonomisk overskud, som går til verdens fattige. Det er da kun godt! Jeg har selv handlet i genbrugsbutikker,” siger Prinsesse Marie.
Den 35-årige prinsesse holder af at have både hjerne og hjerte med i det, hun laver.
”Min position giver mig mulighed for skabe opmærksomhed om mennesker i nød og fortælle, at udviklingshjælp nytter. Det er vigtigt at fortælle, at hvert enkelt menneske, som er med til at hjælpe, også er med til at gøre den vigtige forskel for verdens fattige. Jeg kan lide at have hjertet med i det, jeg gør. Og det har jeg her,” siger prinsessen, som blandt andet har u-landserfaring fra sin protektion for den danske UNESCO-nationalkommission – FN's Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur. UNESCO bistår bl.a. u-landene med at bekæmpe analfabetisme og fremme undervisning for alle.
Prinsesse Marie har som mange andre danskere fulgt med i sultkatastrofen på Afrikas Horn, og bliver som de fleste berørt af billeder af underernærede børn.
”Jeg bliver selvfølgelig meget berørt. Som mor er det altid svært at høre om og se børn, der sulter. Akut nødhjælp er livsvigtig i sådan en situation – de berørte skal have mad og vand og tag over hovedet. Men forebyggelse er lige så vigtig og en god investering. Akut nødhjælp er lidt ligesom et plaster på såret. Men vi skulle jo ideelt set have så få sår som muligt, ikk’” siger prinsessen som ofte har stillet sig selv spørgsmålet, hvordan hun aktivt kunne være med til at hjælpe og støtte op om kampen mod sult og fattigdom i verdens fattigste lande. Nu har hun fundet løsningen igennem protektionen for Folkekirkens Nødhjælp.
Prinsesse Marie favoriserer ikke nogle af Folkekirkens Nødhjælps indsatsområder frem for andre, for alle indsatser er lige vigtige, mener hun.
”De fattige står i dag over for mange store udfordringer. De skal ikke kun bekæmpe sult og fattigdom, men også klimaforandringer, tørker og oversvømmelser, som altid rammer de fattigste hårdest. Jeg ved, at Folkekirkens Nødhjælp arbejder på mange planer med både akut nødhjælp og forebyggende arbejde. Men også i forhold til de følger, som krige har på befolkningen, hvor f.eks. minerydning er en af de store opgaver, Folkekirkens Nødhjælp går ind og løser mange steder. Nødhjælp er et meget omfattende arbejde, og jeg vil gerne være med til at fortælle, at det nytter,” siger Prinsesse Marie, mens hun retter lidt på sit armbånd med en lille udtryksfuld sølvfisk – en gave hun netop har fået af Folkekirkens Nødhjælp.
Samtalen er slut, og ude på slotspladsen hvirvler et par flyvske blade rundt om sig selv over brostenene. Det hvide slot glitrer i det klare efterårslys. Inden den sorte jernlåge åbnes til exit, løber prinsessen om hjørnet efterfulgt af hendes hujende to et halvt årige søn Prins Henrik. Hun smiler og vinker, og løber videre mod den hvidkalkede portnerbolig.
mandag den 6. februar 2012
♔ Marie 36 år ♔
søndag den 5. februar 2012
♔ Haakon & Mette-Marit evakueret fra SAS-fly ♔
Det norske kronprinspar, Haakon og Mette-Marit skulle søndag morgen flyve hjem til Oslo, efter at have fejret kronprinsesse Marys 40 års fødselsdag lørdag aften.
Men de nåede kun til landingsbanen i Kastrup. Samtlige 135 passagerer måtte nemlig evakueres via en sliske bagerst i flyet, da der udbrød røg i kabinen på SAS-fly SK1462.
Kronprinsesse Mette-Marit lider af flyskræk, og har flere gange valgt at rejse med tog i stedet for fly, ligesom hun har gennemført flere kurser for at blive kvit sin flyskræk. Hun har også flere gange haft en personlig psykolog med på sine flyveture.
Hændelsen her til morgen har formentlig alt andet end hjulpet på hendes galopperende flyskræk, men hun havde dog nærvær nok til at skrive på sin Twitter-profil om oplevelsen:
- OK, my morning turned out a bit more exciting than expected. Phew.. still not entirely over flightphobia.
Det blev efterfulgt af en tak:
En varm takk til et flott SAS crew som tok godt vare på alle passasjerer.. #peoplewhomakeyoufeelsafe.
Og et billede fra den royale iPhone:
HRH Mette-Marit
@CrownPrincessMM Norway
Proud mother of three & dedicated bookworm.
https://www.facebook.com/Kronprinsparet
♔ Mary 40 år ♔
Idag fylder vores smukke kronprinsesse 40 år.
Jeg havde jo håbet på en fest med en masse kronede hoveder fra rundt omkring i Europa, a la da kronprinsesse Maxima sidste år rundede samme alder. Men sådan en bliver der ikke. Men hun bliver fejret; lørdag aften er (var) der inviteret til privat fest for kronprinsessens nærmeste - her i blandt hendes veninde Amber Petty, der ankom fra Australien allerede i mandags, og som i løbet af ugen bla. har deltaget i flere arrangementer ved Copenhagen Fashion Week.
Desuden deltager det norske kronprinsepar, Haakon og Mette-Marit, som også hører til blandt de nærmeste venner.
I forbindelse med fødselsdagen er der blevet lavet en ny billedserie med Mary, taget i og udenfor Frederik VIII's Palæ:
Abonner på:
Opslag (Atom)