I aften er det 40 år siden, at den gamle konge, kong Frederik 9. døde, og hans ældste datter, den dengang 32 årige kronprinsesse Margrethe skulle overtage tronen. Dette skete dagen efter på Christiansborg Slot, hvor daværende statsminister Jens Otto Krag udråbte kronprinsessen til Danmarks dronning Margrethe II.
Dagen idag startede med, at den kongelige familie med tog, blev kørt til Roskilde Domkirke, for at lægge en krans på kong Frederik og dronning Ingris grav. De tre døtre, dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie, lagde hver en smuk krans i hver deres farve. En farve som deres forældre tildelte dem allerede da de var små piger, og som har fulgt dem siden; dronning Margrethe en blå, prinsesse Benedikte en lyserød og dronning Anne-Marie en gul krans. Derefter lagde de tre ældste børnebørn, prins Gustav, kronprins Pavlos og kronprins Frederik, sammen et stort anker i buksbom.
Kongefamilien ankommer med tog
fra Københavns Hovedbanegård
Kong Konstantin & Dronning Anne-Marie
- og bagved; prinsesse Benedikte & prins Richard
Kronprins Pavlos & kronprinsesse Marie-Chantal
Prinsesse Alexandra & Grev Jefferson
Prins Gustav & Carina Axelsson
Klokken 13.00 var der officiel modtagelse af Regentparret og den kongelige familie, på Københavns Rådhus, hvor også dronningen og prinsgemalen vinkede til folket fra balkonen.
Her var både det norske og det svenske kongepar også ankommet, for at deltage i fejringen af dronning Margrethe. Først i morgen ankommer kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar