Påskedag (søndag 20. april) dag 14 på deres store rundtur i Australien og New Zealand, besøgte engelske prins William og Hertuginde Kate, Taronga Zoo i Sydney, sammen med deres 9 måneder gamle søn, prins George. Her mødte den lille prins, som først fylder et år den 22. juli, Australiens version af påskeharen, en såkaldt bilby.
Den lille prins var ivrig efter at hilse på den kaninlignende bilby, som ligefrem er blevet opkaldt efter ham. Det britiske trekløver besøgte den zoologiske have for netop at stå for den officielle åbning af afdelingen ”Prince George Bilby Exhibit”.
Det royale besøg i Taronga Zoo sluttede for prins George med, at han selvfølgelig fik et bilby-tøjdyr i gave, som han kunne tage med hjem. Derefter blev han trygt overladt til sin barnepige, og William og Kate fortsatte rundt for at møde nogle af havens andre spændende dyr.
Bilby'en er ikke det første tøjdyr, prins George får med sig hjem til Kensington Palace, fra familiens rejse i Australien og New Zealand. I sidste uge fik han både en stor lyseblå bamsebjørn og en kæmpe wombat....og derhjemme venter hans rigtige "bamse", nemlig familiens hund, Lupo.
Den lille prins er en næsten tro kopi af sin far som lille - her også med et tøjdyr i øvrigt :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar