Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

fredag den 11. april 2014

For ti år siden; Joachim & Alexandras skilsmisse

år er det ti år siden, at prins Joachim og (daværende) prinsesse Alexandra blev separeret. Det skete kun få måneder efter det, der var årets store royale begivenhed; nemlig kronprinsens bryllup med Mary Donaldson. Ingen troede vel at denne lykkelige dag kunne blive overskygget, men det kunne den. Da skilsmissen blev afsløret kun få måneder efter, var krisen i kongehuset så voldsom, at hele landet pludselig glemte det eventyrlige øjeblik, da Mary trådte ind i Vor Frue Kirke, mens Frederik ventede på hende med kinderne våde af glædestårer.

For kongefamilien var året mindst lige så trist, som det var fantastisk. Aldrig har følelserne været så blandede i den lille familie. Alle vidste de, at Joachim og Alexandra allerede var rykket langt fra hinanden, selvom de pænt sad skulder ved skulder i kirken og holdt facaden.

For selvom billeder fra dagen viser et smilede par - så var det til kameraerne, de smilede og ikke til hinanden. De holdt virkelig facaden godt. Og det var de jo nødt til. Tænk hvilken overskyggende katastrofe det ville være, at en kommende skilsmisse blev afsløret, inden årets store bryllup havde fundet sted.

Der er ingen tvivl om, at Alexandra og Joachim længe havde længtes efter et liv hver for sig. Til sidst kunne de næsten ikke klare skuespillet mere. Den sidste lørdag inden offentliggørelsen af skilsmissen, var de sammen til lensgreve Bendt Wedells bryllup. Umiddelbart kunne man ikke se på dem, at de ikke længere var par, da de ankom med deres sædvanlige eventyrsmil på læberne. Men som aftenen gik, kunne de hverken holde hinanden eller løgnen ud mere, og Alexandra forlod derfor festen tidligt, uden sin mand.

Men Alexandra havde længe været på vej ud af den kongelige familie. Faktisk hele året. Da hun fyldte fyrre i juni, var hendes svigerforældre ikke på gæstelisten, og Alexandra og Joachim deltog heller ikke i den årlige familieferie i Gråsten. Og da Joachim sammen med resten af den kongelige familie tog plads på tilskuerrækkerne til OL i Athen, var det uden Alexandra. Det satte en kort overgang gang i rygterne om, at Alexandra eventuelt var gravid igen og derfor ikke kunne klare rejsen. På det tidspunkt var der nemlig ikke ret mange danskere, der kunne forestille sig, at en skilsmisse lå lige om hjørnet. Det var en kæmpe overraskelse for de fleste, at Alexandra og Joachim ikke var så lykkelige, som de så ud til. Da skilsmissen blev offentliggjort på pressemødet på Amalienborg 16. september, var der pludselig en masse brikker, der faldt på plads. Samtidig var der en masse nye brikker, der skulle passe sammen.

Først og fremmest skulle der jo findes en syndebuk - og det blev Joachim! 

Det var bestemt ikke et pænt billede, der blev tegnet af ham i medierne det år: "De skulle aldrig have været gift. Nu blev de så skilt, men for Joachim var det en ydmygelse og et nederlag. Som altid opretholdt han den tapre, måske også lidt arrogante, facade, men gjorde ondt. Meget ondt. Ikke mindst da overskrifterne om drukprinsen, der jagtede unge blondiner på de jyske diskoteker, dukkede op. Det havde han virkelig ikke fortjent. Joachim er som han er, men han kæmpede til det sidste, for at bevare sit ægteskab," sagde en af vennerne dengang.

Løbet var kørt. Men hvad ingen - eller ihvertfald ganske få - vidste dengang var, at det var ham der var blevet vraget. Det var ham der var ofret. Det var ham hvis kone var faldet for en anden... Av! Så man forstår jo egentlig godt hans arrigskab overfor visse dele af pressen, lige efter at skilsmissen var blevet offentliggjort. 

Men historien om den danske prins og businesskvinden fra østen, har måske egentlig aldrig været den eventyrs fortælling, som man kunne have håbet? Historien startede ihvertfald en anelse skævt...
Hele Danmark gik i troen om, at dronningen og prins Henriks yngste søns helt store kærlighed, hed Iben Detlefs. Men forholdet mellem hende og Joachim fik en brat afslutning i marts 1995, da han ringede hjem fra Hong Kong, og gjorde en ende på sit fem år lange forhold til den danske model.

Allerede i maj samme år, annoncerede han sin forlovelse med den smukke forretningskvinde fra Hong Kong, Alexandra Manley, datter af en østrigsk mor og en kinesisk far. Og den 18. november fik hele Danmark sig en ny prinsesse, da de to giftede sig i Frederiksborg Slotskirke. Ni år og to skønne drenge fik de dammen, før separationen var en realitet i september 2004, og den endelige skilsmisse i november året efter.

Uanset pressens skriverier - og uanset grunden til skilsmissen, så tacklede Alexandra og Joachim det hele rigtig godt. Da prins Nikolai lige efter offentliggørelsen af skilsmissen skulle begynde i skole, ankom han første skoledag med både mor og far i hånden. Billederne af det ny-separerede par med deres søn foran Krebs' Skole vakte virkelig opsigt i hele landet dagen efter, og det tegnede godt for den skilsmisse, som ellers så ud til at blive rædselsfuld i begyndelsen. Faktisk tacklede de hele situationen så godt, at selv dronningen roste dem under en rejse til Japan, kort tid efter offentliggørelsen: "Ingen forældre er jo glade i den situation. Men vi er glade for, at folk har været forstående - og at både prins Joachim og prinsesse Alexandra synes at gøre tingene på en moden, ordentlig og fornuftig måde. Når nu galt skal være."

Siden er både Alexandra og Joachim som bekendt begge blevet gift igen, og alle parter synes at komme rigtig godt ud af det med hinanden. Således var det også en glad og moderne familie med mor og pap-far, far og pap-mor, der sammen fejrede prins Nikolais konfirmation sidste år.


1 kommentar:

  1. Dr. Agbazara er en stor mand,denne læge hjælpe mig med at bringe tilbage til min kæreste, der bryder op med mig for et år siden med hans kraftfuld spell casting og i dag er hun tilbage tigger om at acceptere hende tilbage. så hvis du har brug for hans hjælp i et forhold eller ægteskab problemer kan kontakte ham på e-mail: ( agbazara@gmail.com ) eller WhatsApp ( +2348104102662 ). Og få løse dit problem som mig.

    SvarSlet