Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

onsdag den 19. februar 2014

Ski og glade minder i Lech

Den hollandske kongefamilie har i årevis tilbragt deres skiferier i Lech i Østrig, helt tilbage da kong Willem-Alexander og hans to brødre, Johan Friso og Constantijn var børn. Mange glade og gode minder har de med sig i bagagen, men dog også en enkelt og helt forfærdelig hændelse! I år var familien traditionen tro samlet igen, for første gang siden prins Frisos tragiske ulykke for to år siden.

Og at der her er tale om en familie der holder sammen - og holder af hinanden, er der vist ingen tvivl om. Hele flokken, børnene, deres forældre og farmor dronning Beatrix virker som en solid sammentømret klan, der alle holder af hinanden og ikke er bange for at vise det.
Selvom det må have været med blandede følelser, så Frisos enke, prinsesse Mabel og parrets to døtre, Luana og Zaria, ud til at hygge sig sammen med resten af familien - netop på toårsdagen for deres mand og fars frygtelige ulykke (17. Februar) - og Beatrix så ud til at nyde at have alle børn og børnebørn samlet; Willem-Alexander og Máxima med deres tre piger, Catharina-Amalia, Alexia og Ariane. Constantijn og Laurentien med deres børn, Eloise, Claus-Casimir og Leonore, samt svigerdatteren Mabel og pigerne Luana og Zaria.

Prins Friso døde halvandet år efter ulykken, så selvom Lech er stedet hvor det forfærdelige skete, så er det dejligt at se, at familien vælger at holde fast i alle de gode minder de trods alt har derfra, og altså holder traditionen ved lige ved fortsat at tage dertil på skiferie. Allesammen sammen - glade og trygge i hinandens selskab.

Skiferie i Lech 2011
2012

Ingen kommentarer:

Send en kommentar