Tomorrow's crowned heads

Tomorrow's crowned heads

fredag den 21. februar 2014

En lille ny svensk prinsesse


Igår aftes klokken 22.41 (04.41 dansk tid) nedkom prinsesse Madeleine, med sin og Chris O'Neills lille datter, på Presbytarian Weill Cornell Medical Center i New York. Det oplyser det svenske hof på deres hjemmeside:

Riksmarskalksämbetet har glädjen att meddela att H.K.H. Prinsessan Madeleine torsdagen den 20 februari 2014 klockan 22.41, lokal tid New York, nedkom med 

en dotter.

Såväl mor som barn mår bra.

Svante Lindqvist
Riksmarskalk

Fødslen skete fem dage før den planlagte termin, og dermed nåede prinsessens mor, dronning Silvia ikke at være med, som det ellers var planlagt. Til gengæld var den stolte far, Chris O'Neill ved sin kones side under hele forløbet, og et par timer efter fødslen blev han "fanget" af pressen udenfor hospitalet, med højt hår og dynejakke, i færd med at ryge en cigaret og viderebringe den glade nyhed over telefonen.

Idag klokken 12 (18.00 dansk tid) mødte den nybagte far så pressen, ved en pressekonference på hospitalet i New York, og det var en stolt og glad farmand der kunne berette at hans datter ved fødslen vejede 3150 gram og var 50 cm lang - OG "She looks like her mom, and it was an incredible feeling to hold her."
Samtidig fremviste han et aftryk af den lille piges fod på hans højre arm - et aftryk Madeleine også senere idag har delt på Facebook.


På det svenske kongehus' hjemmeside, er der også hilsner fra familien:

Kongeparret
– Vi känner idag både lycka och varm tacksamhet och vår glädje är stor. Vi önskar nu att Prinsessan Madeleine och Christopher får lugn och ro och kan ta vara på denna unika tid med sin lilla dotter.

Kronprinsesseparret og prins Carl Philip
– Vi är alla väldigt glada över att Madeleine och Christopher har blivit föräldrar. Vi ser fram emot att få träffa den nya lilla familjen och inte minst Estelle är väldigt nyfiken på sin nya kusin. Vi önskar dem stort lycka till!

   Chris O'Neill få timer efter fødslen

I Sverige er der tradition for, at kongen kort efter fødslen af et lille ny royalt familiemedlem, offentliggør hvad barnets navn og titel bliver. Sidst skete det allerede dagen efter lille prinsesse Estelles fødsel for to år siden, men Madeleine har født i New York og kongen vil først møde sit barnebarn inden afsløringen af navnet. Derfor vil det først blive offentliggjort den 2. Marts.
Indtil da kan vi jo blot gætte - og glæde os til billeder af det lille vidunder. Hun må være ganske smuk, forældrene taget i betragtning.... 

   I sidste uge lagde en højgravid Madeleine 
   dette billede ud på Facebook:

   ...Og det kræver ikke voldsomt meget hovedregning, at regne ud, at den 
   smukke nybagte mor allerede var gravid ved sit bryllup, den 8. Juni sidste år ;-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar