Når kronprinsparret kigger ud af vinduet fra den smukke Riddersal i Frederik VIII's Palæ, kigger de direkte over på Christian IX's Palæ - der siden 1972 har fungeret som residenspalæ for dronningen og prinsgemalen. Her er knapt så moderne, men smukt og kongeligt indrettet - og det er i øvrigt meget, meget lidt "man" nogensinde har fået lov at se derinde fra. Her er dronningen og prinsgemalen private, og det skal naturligvis også respekteres.
Et lille kig til de royale gemakker får vi dog hvert år den 31. December, når dronningen fra sit arbejdsværelse taler direkte til hele nationen, i sin nytårstale. Bag hende står døren åben til en af de private stuer i palæet...hertil og ikke længere.
Nærstuderer man billeder af dronningens nytårstaler gennem årerne, kan man konstatere at der i midt 90'erne blev lavet lidt om i de kongelige gemakker - møblerne og kunsten på væggene er skiftet ud.
Engang imellem inviteres der dog til pressemøde eller andet i officielt øjemed, og så har pressen adgang til palæet. I forbindelse med dronningens regentsjubilæum i januar 2012, inviterede hun bl.a. TV2's Ulla Terkelsen indenfor til et interview. Her viste dronningen sig endda som en yderst galant værtinde, da hun rejste sig og, i en anden stue, hentede en pude som Ulla Terkelsen kunne få i ryggen, så hun sad godt under den direkte TV-samtale med jubilaren.
1978
1979
1986
1994
1999
20082011
2012
2013
Ingen kommentarer:
Send en kommentar